Hjem » Brancher » Entreprenør og kloakmester

Effektive entreprenører

DM&E Entreprenør og kloakmester er på arbejde for små og mellemstore entreprenører og kloakmestre.

Foreningen leverer den viden, de værktøjer og det netværk, der skal til for at vokse og klare sig i konkurrencen med branchens giganter.

Højere standarder

Der er pres på som lille eller mellemstor virksomhed i kloak og entreprenørbrancherne. Vi skal yde den samme service, have den samme viden og levere den samme kvalitet som langt større konkurrenter. Derfor samler foreningen al den nyste faglige viden og administrative kompetence og stiller den til rådighed for medlemmerne. Det er målet, at vores medlemmers standarder altid er på linje med eller højere end de store virksomheders.

Kvalitetssikring og DM&E Kloakmestergaranti

Medlemmer har derfor adgang til et unikt kvalitetssikringsværktøj, der gør det let og hurtigt at kontrollere og dokumentere kvaliteten på leverancen. Kontrolpunkterne registreres direkte på byggepladsen på mobil eller tablet, og data lagres og journaliseres automatisk med backup. Medlemmer er ligeledes omfattet af vores egen garantiordning for kloakmestre, der dækker skader op til 75.000 kr. inkl. moms, når medlemmerne udfører arbejde på privat ejendom.


→ Læs mere om DM&E Kloakmestergaranti

DM&E Entreprenøruddannelse

Lær alt om rør og entreprenørarbejde med ny treårig entreprenøruddannelse, der giver dig alle de kompetencer du skal bruge for at løse branchens udfordringer nu og fremover. Målet med uddannelsen er at gøre dig klar til arbejde hos de små og mellemstore entreprenørvirksomheder, der kalder på kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsen er lavet i samarbejde mellem DM&E og Mercantec, og den dækker både rørlægning, kloakering og maskinføring.

→ Læs mere om DM&E Entreprenøruddannelse

Kortportal og kalkulationsprogram

Som medlem er der adgang til et omfattende sæt af værktøjer, der gør arbejdet lettere og sikrere i det daglige. Det gælder fx den altid opdaterede og mobilbaserede DM&E kortportal, der sørger for, at man altid ved, hvad der gemmer sig syd for belægningen. Det gælder også vores kalkulationsprogram, der gør det let at overskue økonomien i et projekt og sikre, at alt er med og at forretningen er rentabel.

→ Læs mere om DM&E Kortportal

Kloakmestrenes Kontrolinstans

Kloakmestrenes Kontrolinstans sørger for at din kloakvirksomhed har et godkendt kvalitetsledelsessystem og lever op til de gældende regler på kloakområdet. Vores mål er at stå bag dig med den bedste service og vejledning, så du kan holde god kontrol med din egen virksomhed. Vi hjælper nye kloakvirksomheder med at få oprettet og godkendt et kvalitetsledelsessystem. Det er nødvendigt, for at din virksomhed kan blive autoriseret af Sikkerhedsstyrelsen. Herefter tilbyder vi auditbesøg hvert andet år.

→ Læs mere på vores hjemmeside

Værdiskabende værktøjer til virksomhedsdrift

Udover en række andre fordele tilbyder vi unikke værktøjer, som gør hverdagen lettere for dig som medlemsvirksomhed:

  • DM&E Kloakmodul – et nemt og overskueligt tegneværktøj
  • DM&E Skiltemodul – enkelt værktøj til udarbejdelse af skilte
  • DM&E AjourKS – elektronisk værktøj til kvalitetsikringsarbejdet
  • DM&E Projektmodul – til styring af projekter og efterkalkulationer

Netværk

Foreningen udbygger løbende sit interne medlemsnetværk, men også netværket til leverandører, myndigheder og politikere med henblik på at fremme medlemmernes interesser og betingelser. Vi tror på, at informeret dialog og ordentlighed i relationer stiller alle bedre.

Stil os et spørgsmål

Sebastian Skipper Ravn

Chefkonsulent – Entreprenør

T: +45 7641 3668 E: sr@dmoge.dk

Kim Toft Væggemose

Konsulent – Entreprenør

T: +45 7641 3674 E: ktv@dmoge.dk

Forrygende fordele