Hjem » Hvem må montere gulvafløb i terrændæk mod jord?

Hvem må montere gulvafløb i terrændæk mod jord?

Der har været en del diskussioner om, hvem der må udføre hvad, når det kommet til montering af gulvafløb i terrændæk mod jord. Er det kloakmester- eller VVS-arbejde eller begge dele? DM&E er af den opfattelse, at der ikke kan være tvivl om, at det er autoriseret kloakmesterarbejde, men der har været andre holdninger. Derfor har vi fået Sikkerhedsstyrelsens vurdering af spørgsmålet, og de er kommet med følgende svar.

Afløbsinstallationer, der er omfattet af det autorisationskrævende arbejdsområde på VVS-området, er afløbsinstallationer over terrænhøjde og i bygninger. Det vil sige afløbsinstallationer inde i huset, for eksempel gulvafløb i en ejendoms øvrige etager end den nederste, der ikke føres ned i jorden. Til sammenligning er de afløbsinstallationer, en kloakmestervirksomhed må udføre, afløbsinstallationer og afløbsanlæg uden for huset i jorden samt afløb inde i huset, der føres ned i jorden, for eksempel gulvafløb i en ejendoms nederste etage, skriver styrelsen. Der kan derfor ikke være tvivl om, hvem der må udføre hvad. Montering af et gulvafløb, terrændæk mod jord skal derfor udføres af en autoriseret kloakmester.

Kontakt os

Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.