At 75.000 hektar statsskov skal være urørt skov har sat sindene i kog hos tusindvis af skovelskere. En af dem er Kim Vestergaard, der for første gang nogensinde er gået ind i politik.

^{Tophistorie fra DM&E Magasinet}

At være oprørsk ligger meget langt fra Kim Vestergaards normale natur. Ikke siden han som dreng kørte en del hurtigere, end loven tillader det, på en hakket, boret og gearet Yahama knallert, har han været i nærheden af at være bare en lille smule oprørsk. Men sidste år blev det nok for den ellers så sindige midtjyske skoventreprenør, der til daglig står i spidsen for Sevel Skovservice. Sammen med tre andre tog han initiativ til at stifte foreningen ’Bevar de Danske Skove’, der kæmper imod beslutningen om at indføre urørt skov på størsteparten af arealet i de danske statsskove.

Hvad er formålet med foreningen ’Bevar de Danske Skove’?

Vi kæmper for, at de danske skove ikke skal blive til naturreservater, hvor det kun handler om biodiversitet. Vi mener, at en skov sagtens kan tilgodese både biodiversiteten, klimaet, bæredygtighed og produktion af træ.

Hvad fik dig til at være med til at stifte foreningen?

Det var beslutningen om at udlægge 75.000 hektar af statsskovene som urørt skov. Planen er fagligt set helt ubegrundet, og den skader meget mere, end den gør gavn. Jeg kan simpelthen ikke se hverken mig selv eller mine børnebørn i øjnene, hvis vores fantastiske skov bliver ødelagt ved at blive udlagt til urørt skov eller endda blive veteraniseret, ved at man tager livet af sunde træer.

For mig at se, er beslutningen et politisk fix, der er skabt for at tilfredsstille især venstrefløjen. Planen imødekommer de mange vælgere i storbyerne, der vil have, at naturen skal se ud, som den gjorde for mange tusind år siden. Der er ingen dokumentation for, at urørt skov ikke skader naturen. Store dele af de 75.000 hektar, der skal være urørt skov, er omfattet af en særlig beskyttelse efter EUs naturbeskyttelses-direktiver. Blandt andet er der Natura 2000-områder, hvor der normalt altid stilles særlige krav om at dokumentere, at planerne ikke skader den beskyttede natur. Men planen om urørt skov er vedtaget, uden der er foretaget de nødvendige beregninger af konsekvenserne. Det forstår vi ikke. Processen svarer til den, man bruger i en banan-republik. Staten gør præcis, hvad den vil, uden at overholde de regler, andre skal overholde. Derfor klagede vi i sidste måned til EU-Kommissionen, fordi det danske miljøministerium ikke vil gennemføre de konsekvensvurderinger, der normalt kræves i sådan en situation.

“Vi skal finde en bedre balance mellem at kræve urørt skov og at producere det tømmer, vi gerne vil bygge huse og andre bygninger af i stedet for beton og stål”

Er du totalt modstander af urørt skov?

Miljøministeriets idé med urørt skov er at passe på naturen og øge biodiversiteten. Det formål er vi slet ikke uenige i. Der er bare den vinkel på det, at Miljøministeriets egen nye undersøgelse fra 2022 viser, at tabet af arter i skov, krat og dødt træ i skoven stoppede allerede for 30 år siden, og at antallet af arter er steget lige siden. Vi mener, at der er kommet alt for ensidig fokus på at føre skovene tilbage en tilstand, som de havde for mange tusind år siden. Verden har udviklet sig meget siden, og i vores øjne skal skovene i et moderne samfund også tjene andre formål end biodiversitet. Det mener vi sagtens, at skovene kan, samtidig med at biodiversiteten er høj.

Hvilke formål mener du, en moderne skov skal opfylde?

Vi peger på fire ting, som bør være formålet med en moderne skov: Klima, biodiversitet, bæredygtighed og forsyning med træ. For os at se er der brug for en løsning, der prioriterer alle de fire formål. Der er brug for en helhedsorienteret løsning, der varetager de mange formål, der jo er i et moderne samfund anno 2023. Vi kalder det for flersidet skovdrift.

Hvad er der forkert med idéen om urørt skov?

For det første mener vi, at det helt forkert, at man vil fjerne de såkaldte ikke-hjemmehørende træarter som for eksempel sitka, douglas, lærk, ædelgran og bjergfyr. I mange jyske skovplantager, hvor jorden er mindre god, betyder det, at der mange steder kun kommer til at vokse rødgran og skovfyr. På den måde bliver artsdiversiteten automatisk mindre, og nogle af de truede arter endda nogle af de særligt truede på den såkaldte ’rød-liste’ – får sværere betingelser. For det andet ligger der også i beslutningen om urørt skov, at man ikke skal genplante, hvor man fjerner de oversøiske arter. Vi kommer derfor til at vinke farvel til en stor produktion af det C02-venlige byggemateriale, som træ er, og som er i høj kurs i dag, hvor vi skal skære ned på forbruget af beton og stål, der udleder meget store mængder CO2, når det bliver produceret. Samtidig er rødgran begyndt at mistrives, fordi temperaturerne stiger. Det betyder, at der ikke længere er så kolde vintre, som den rødgranen kræver.

Vi kan vel bare importere træ fra andre lande?

Ja, Men vi skal bare huske på, at det kræver energi at fragte træet til Danmark. Og at de maskiner, der bruges i for eksempel Rusland, Ukraine og Brasilien ikke skal overholde de samme miljømæssige krav som i Danmark, ligesom de arbejdsmæssige forhold heller ikke svarer til dem, vi kræver i Danmark. Jeg siger ikke, at der kun er minusser ved urørt skov. Der er også plusser. Men vi skal finde en bedre balance mellem at kræve urørt skov og at producere det tømmer, vi gerne vil bygge huse og andre bygninger af i stedet for beton og stål.

Ved at forbyde arter som sitka og douglas, fjerner vi træ, der er 4-5 gange stærkere end den rødgran, der gerne må dyrkes. Det er helt ulogisk, bare fordi træarterne ikke er hjemmehørende.

Hvad er det største resultat, ’Bevar de Danske Skove’ har opnået indtil nu?

Vi har fået skabt debat om urørt skov, og om at skoven også har en vigtig funktion med at levere byggematerialer. Vi har over 500 medlemmer, og vi har over 10.000 følgere på Facebook. Rigtig mange almindelige danskere har fået øjnene op for, hvor tosset det er med urørt skov. Vi har fået både DM&E, HedeDanmark, Skovdyrkerne, savværker, skoventreprenører, Træ- og Møbelindustrien og mange andre med ind i kampen. Og vi var i maj i TV Midtvest med vores klage til EU-Kommissionen. Det synes jeg egentlig er ret godt gået for en forening, der kun har eksisteret lidt over et halvt år.