Hjem » DM&E lancerer ny entreprenøruddannelse

DM&E lancerer ny entreprenøruddannelse

Unge, der vil have en fremtid med entreprenør- og anlægsopgaver, kan glæde sig til januar 2024. Her opstarter DM&E’s nye entreprenøruddannelse, der giver dem alle de kompetencer, de skal bruge for at løse branchens udfordringer nu og fremover. Målet med uddannelsen er at gøre de unge klar til arbejde hos de små og mellemstore entreprenørvirksomheder, der kalder på kvalificeret arbejdskraft. Uddannelsen er lavet i samarbejde mellem DM&E og Mercantec, og den dækker både rørlægning, kloakering og maskinføring.

På uddannelsen får de unge faglig viden om alle de opgaver, som en mindre eller mellemstor entreprenørvirksomhed skal kunne håndtere. Det omfatter både rørlægning, kloakering, maskinføring og meget mere. De unge lærer også om lovpligtige krav, kvalitetssikring, økonomi og ledelse.

– Uddannelsen er et seriøst karrierevalg, der kan tiltrække de unge til branchen. Det giver dem mulighed for at forfølge en entreprenør-fokuseret karriere med mange spændende opgaver og udfordringer. Uddannelsen er også praksisnær og projektorienteret, så de unge får en god oplevelse af at arbejde under realistiske forhold, siger Bent Juul Jørgensen, branchedirektør i DM&E.

Rørlæggeruddannelsen indgår i forløbet

Rørlæggeruddannelsen indgår i uddannelsens forløb, og det er et vigtigt element, da det betyder, at de unge får de nødvendige kompetencer inden for rørlægning, kloakering, afløbsplaner og afløbssystemer.

– Det er altafgørende, da denne del af uddannelsen er lovpligtig, hvis du skal udføre selvstændigt kloak-arbejde for en autoriseret kloakmestervirksomhed, forklarer Bent Juul Jørgensen.

Ud over viden om korrekt rørlægning modtager du også undervisning om afsætning af kvoter, flytning af jord, byggemodning, nivellering, kvalitetssikring med videre. Eleven får også mulighed for at udvikle sine evner til at være effektiv og økonomisk gennem projektopgaver, der forbereder ham eller hende til at blive en fremtidig sjakbajs.

Betjening af entreprenørmaskiner

Maskinførere skal kunne håndtere entreprenørmaskiner, der bliver dyrere og mere avancerede. Og det kræver kompetencer at udføre komplekse graveopgaver med den nyeste teknologi, samtidig med at man sparer brændstof og passer på maskinerne. Det er også vigtigt at have faglig viden om, hvordan man undgår graveskader, der kan ødelægge kabler og ledninger. Derfor får eleverne på uddannelsen mulighed for at arbejde med forskellige entreprenørmaskiner som for eksempel rendegravere, hydrauliske gravemaskiner, dumpere og andre.

3-årigt forløb med mulighed for at bo på skolen

Det vil foregå på Mercantecs uddannelsescenter i Ulfborg nær Holstebro i Vestjylland. Uddannelsen består af seks skoleophold og et afsluttende projekt. Og for at komme i betragtning skal man have en kontrakt med en virksomhed, og så vil der blive lavet en kontrakt mellem skole, elev og virksomhed.

Kom og hør om uddannelsen

Lyder det som noget du skal have sendt din elev på, så kom til informationsmøde og mød bl.a. to tidligere elever og hør om deres oplevelser på deres uddannelse. Derudover har I også mulighed for at se igangværende elever i undervisning med maskinerne på praktikarealerne.
Der er på dagen rig mulighed for at stille spørgsmål til deltagerne og lærere undervejs.

Onsdag den 8. november 2023 fra kl. 10.00 – 13.00 på uddannelsescenter Ulfborg Kjærgaard. Mercantec, Lystlundvej 18 6990, Ulfborg.

Tilmelding er nødvendigt senest d. 1/11.

→ Læs invitationen som PDF her
→ Tilmeld dig informationsmødet her

Du kan læse mere om uddannelsen, og hvordan dig tilmelder dig på:
https://dmoge.dk/entreprenoer-uddannelse/

For yderligere information, kontakt venligt:
DM&E på telefon +45 7585 8355 eller mail [email protected].
Virksomhedskonsulent, Mercantec Mogens Frederiksen. Direkte telefon: +45 2498 4793. Mail: [email protected].

Kontakt os

Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.