Hjem » Tag skridtet ind i entreprenørbranchens fremtid med ny uddannelse

Tag skridtet ind i entreprenørbranchens fremtid med ny uddannelse

I samarbejde med Mercantec i Ulfborg introducerer DM&E en ny entreprenøruddannelse, der omfatter rørlægning, kloakering og maskinføring. Første hold begynder 27. maj.

Uddannelse er essentiel for at sikre branchens fremtid med kvalificerede fagfolk, der kan opretholde et højt fagligt niveau. Som fremtidens maskinførere og rørlæggere vil de unge være nøglepersoner i de mange infrastrukturprojekter, der vil forme Danmarks landskab i de kommende år. Der er et presserende behov for uddannede folk til at realisere projekter inden for bl.a. fjernvarme, elektricitetsinfrastruktur, kloakrenovering og klimatilpasning. Den nye uddannelse svarer på de udfordringer.

Ordblind? Ingen hindring
Vi forstår vigtigheden af at støtte vores studerende, især dem med ordblindhed. Derfor har skolen undervisere, som selv har overvundet ordblindhed, og som ved, hvad der skal til for at hjælpe de studerende. Skolen tilbyder specialiseret læse/skrive software, som kan installeres på din personlige bærbare computer, hvis du er testet ordblind.
Christian Dalgaard, underviser på Mercantec, har personlig erfaring med ordblindhed. Han ser ikke sin diagnose som en hindring, men som en drivkraft.

Ordblindhed har lært mig, at der er alternative måder at overkomme udfordringer på.

Under sin tid som bygningskonstruktørstuderende modtog han den nødvendige støtte og hjælpemidler til at fuldføre sin uddannelse trods ordblindhed. Han understreger, at ordblindhed ikke bør ses som en barriere, men som en unik styrke.
– Ordblindhed har lært mig, at der er alternative måder at overkomme udfordringer på. Med de rette værktøjer og støtte er der ingen grænser for, hvad vi kan opnå. Så tænd for computeren, sæt høretelefonerne på, og lad os komme i gang. Sammen skal vi nok klare det, siger han.

Christian Dalgaard, underviser på Mercantec er under sit eget uddannelsesforløb testet ordblind, så han ved præcis, hvad der skal til for at støtte skolens elever med diagnose.

Uddannelsen
● Tre-årigt forløb, der er tæt knyttet til praksis.
● På Mercantecs uddannelsescenter i Ulfborg.
● Der vil være mulighed for at bo på skolen under forløbet.

For yderligere information, kontakt venligst Sebastian Ravn, [email protected], +45 7641 3668

Kontakt os

Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.