Klimatilpasningstjek
Find en kloakmester, der kan udføre klimatilpasningstjek
DM&E deltager i et samarbejde med Miljøministeriet og Naturstyrelsen om at få danske husejere til at sikre deres huse og kældre mod de voldsomme skybrud og regnskyl, der bliver flere og flere af.
Klimatilpasningstjekket udføres af professionelle fagfolk, som også er autoriserede kloakmestre. For at komme omkring alle problemstillinger kan gennemgangen af boligen foretages ud fra en tjekliste.
Rabat på forsikringen
Flere forsikringsselskaber giver rabat på husforsikringen, hvis du sikrer din bolig mod oversvømmelser. De tiltag, som skal til for at opnå rabatten, kan fx være et højvandslukke, der forhindrer spildevand i at trænge op af kloakken, en pumpebrønd, som effektivt leder spildevandet væk, eller noget helt tredje.
Det afgørende er, at klimatjekket udføres af en af Miljøministeriets samarbejdspartnere, herunder DM&E´s medlemsvirksomher, som er tilmeldt ordningen, og at boligejeren efterfølgende handler efter Kloakmesterens instrukser.
DM&E støtter kampagnen, og herunder finder man autoriserede kloakmestervirksomheder, som er tilmeldt ordningen og kan udføre et klimatilpasningstjek for boligejere.
Se liste over tilmeldte kloakmestre her
Tjekskema til udførelse af klimatjek
Klimatilpasningstjekket kan udføres efter et tjekskema, som kan ses herunder. Medlemmer af DM&E kan bestille tjekskemaer med gennemslag ved henvendelse til DM&E.
Pressemateriale
Herunder findes et udkast til en pressemeddelelse. Den kan man som klimatjekvirksomhed bygge videre på, så det passer til den enkelte virksomhed.
Kommunikation til Boligejere
Herunder findes flere gode sider om klimatilpasning. Som klimatilpasningsvirksomhed kan man evt henvise til, eller bruge tekst fra, siderne:
Klimaklar Bolig - en guidet rundtur i din bolig
Klimatjekordningen er blevet permanent og udvidet
Tilbage i november 2012 aftalte DM&E og andre parter med Miljøministeriet, at klimatjekordningen skulle udløbe 31. juni 2013. Men DM&E har sammen med Miljøministeriet og andre organisationer besluttet at fortsætte den frivillige ordning og samtidig gøre den permanent. Man har i forbindelse med fortsættelsen mulighed for at udmelde sig af ordningen, ligesom der også er mulighed for at nye virksomheder kan optages i ordningen. Fra oktober 2015 er ordningen blevet udviddet til også at omfatte udlejningsejendomme.
Se aftale om forsættelse og udvidelse af klimatjekordningen her
Læs mere om retningslinjerne for forsættelsen her
Læs mere om Klimatilpasningsuddannelse fra Teknologisk Institut
Hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med et klimatjek, er du som medlem af DM&E velkommen til at kontakte os på 7585 8355.
Yderligere information kan findes på Klimatilpasning.dk