Årets ajourføringskurser er ved at være gennemført, og vi vil gerne sige tak til alle de medlemmer, der har deltaget rundt i landet. Der har været et godt fremmøde, mange relevante spørgsmål og en god dialog om det, der fylder ude i virksomhederne lige nu.
Noget af det vigtigste, vi tager med os fra møderne, er de mange input fra medlemmerne. Det gælder både faglige emner, ønsker til kommende indhold og de praktiske udfordringer, som fylder i hverdagen. Det giver os et godt billede af, hvor der er behov for mere sparring og opfølgning, så vi bedst muligt kan støtte medlemmerne. Det er input, som vi tager med videre i det daglige arbejde i entreprenørafdelingen.
Vi vil også gerne sende en tak til Danske Kloakmestre for samarbejdet om årets ajourføringskurser. Det har været med til at skabe en god ramme for kurserne og dialogen med medlemmerne.
I den kommende tid følger vi op på flere af de emner, som fyldte på årets ajourføringskurser. Særligt kvalitetssikring, digital færdigmelding, IT-værktøjer og håndtering af ansatte var noget, der gik igen flere steder, og som vi kommer til at arbejde videre med.
Noget af det vigtigste, vi tager med os fra møderne, er de mange input fra medlemmerne.

Samtidig er Morten Vinther Isaksen startet som konsulent i entreprenørafdelingen. Det betyder, at der er kommet en ekstra ressource ind i afdelingen og flere kræfter til arbejdet på entreprenør- og kloakområdet.
Se nyheder med samme emne
Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold













