Elektrisk afvanding og Danmarks længste geotube giver nyt liv til søerne i Frederikssund.
I Sillebro Ådal ved Frederikssund bliver slam fra regnvandsbassiner pumpet op med amfibiefartøjer og afvandet i Danmarks længste geotube. På afvandingspladsen drives pumper og polymeranlæg elektrisk. Resultatet er renere vandmiljø, mindre slam til deponi – og et eksempel på hvordan entreprenørarbejde, teknik og naturhensyn i stigende grad smelter sammen.
Søerne arbejder for byen
En kold morgen ligger disen lavt over Sillebro Ådal ved Frederikssund. Søerne ligger stille mellem siv og vintergræs, og området ligner ved første øjekast et almindeligt naturområde.
Men under overfladen arbejder bassinerne for byen.
Her ender regnvand fra veje, tage og parkeringspladser, før det langsomt ledes videre til åen. På vejen bundfælder sand, salt, olie, gummi fra bildæk og andre partikler sig på bunden.
De seks bassiner blev etableret i 2013 som en del af klimatilpasningen af området. Samtidig er området blevet et rekreativt landskab tæt på Frederikssund by.
Efter mere end et årti i regnvandets tjeneste var søerne dog fyldt med slam og vegetation. Derfor er de nu blevet renset op – i et projekt hvor teknik, naturhensyn og grøn omstilling mødes.
DM&E Magasinet har besøgt Dan Jørgensen fra Dan Jørgensen Entreprenør og Anlæg, som er hovedentreprenør på opgaven.
Hans virksomhed har mere end 30 års erfaring i branchen og er specialiseret i skov- og naturpleje – ofte med maskiner, der kan arbejde steder, hvor almindeligt entreprenørmateriel må give op.
Og netop den slags opgaver bliver der flere af.
– Natur- og landskabspleje fylder mere og mere i vores branche. Det er blevet teknisk arbejde, hvor man skal tænke i grønne løsninger og bruge mindre kemi, siger han.
Slam suges op og presses i geotubes
Projektet i Frederikssund adskiller sig fra mange traditionelle oprensninger.
Normalt graves slammet op og køres væk – ofte med store mængder vand i læsset. Men her bliver slammet i stedet pumpet op fra søbunden og ledt ind i store geotubes – lange poser af kraftigt filterstof.
Her kan vandet sive ud, mens slammet bliver tilbage.
– Hele projektet har været i gang i fire måneder. Vi er ved at være færdige nu, fortæller Dan Jørgensen.
Slammet suges op med amfibiefartøjer fra Truxor og Berky, der både kan sejle og bevæge sig i blød bund.
– Vi støvsuger simpelthen søerne. Maskinen kan både sejle og køre i pløre, og så suger vi det hele over i den her ballon.
Ballonen er en geotube – og den er ikke lille.
– Den ene er 65 meter lang. Men vi har også fået lavet en på 80 meter specielt til den her opgave. Det er faktisk den længste geotube, der er brugt i Danmark.
Når slammet pumpes ind, vokser den enorme pose langsomt op fra jorden.
– Når vi fylder den op, kan man næsten blive lidt bange for den. Den bliver omkring to meter og fyrre høj, siger Dan Jørgensen med et skævt smil.
Formålet er enkelt.
– Når vandet løber fra, står vi kun tilbage med slammet. Så slipper vi for at køre alt vandet til deponi. Det er der rigtig meget miljø i.
Elektrisk drift på afvandingspladsen
Selve pumpearbejdet i søerne udføres med de amfibiske maskiner. Men på afvandingspladsen drives både pumper og polymeranlæg elektrisk. Dan Jørgensen har dog også erfaring med fuldt elektrisk oprensning.
– Jeg har tidligere lavet en oprensning på ren el, hvor vi cutter-suger slammet op med et elektrisk fartøj. Det var blandt andet i en opgave for HOFOR i en sø i Herlev.
Men markedet er endnu ikke klar til at stille krav om elektrisk oprensning i udbud.
– Hvis man skriver det ind i udbuddet i dag, er der stort set kun én, der kan byde. Og så bliver det svært at få flere tilbud.
En computer holder øje med slammet
Kernen i systemet er et polymeranlæg, som gør det muligt at afvande slammet effektivt. Polymer er et pulver, der blandes i slammet og får partiklerne til at samle sig, så vandet kan løbe fra i geotuben.
– Når slammet kommer ind i anlægget, kan vi køre 200–300 kubikmeter i timen.
En flowmåler registrerer konstant, hvor meget slam der pumpes.
– Computeren måler hele tiden hvor tykt slammet er – og hvor meget polymer der skal tilsættes.
Men systemet kræver konstant opmærksomhed.
– Hvis du tilsætter for meget polymer, kan det stoppe systemet. Så får du én stor vandballon.
Derfor justeres doseringen løbende.
– Jeg prøver hele tiden at drosle ned. Det handler om at finde grænsen for hvor lidt vi kan tilsætte.
Slamprøver giver positiv overraskelse
De første analyser af slammet i geotubene er netop kommet tilbage.
– Prøverne viser klasse 4 i den ene geotube og klasse 1-2 i den anden.
Normalt forventer man ellers, at slam efter afvanding ender omkring klasse 3.
Resultatet har stor betydning for økonomien i projektet, fordi deponiprisen afhænger af klassificeringen.
– Det gør en kæmpe forskel for, hvad det koster at komme af med materialet.
I alt forventes omkring 3.400 tons slam at blive kørt væk fra pladsen i løbet af de næste uger.
Ifølge Dan Jørgensen kan en del af forklaringen være brugen af en ny biologisk polymer kombineret med meget præcis dosering i anlægget.
Dybere søer og bedre vandmiljø
Ud over at fjerne slammet er bassinerne også blevet uddybet.
– Vi har uddybet dem omkring en meter til halvanden.
Det giver bedre forhold i søerne.
– Når vandet bliver dybere og koldere, får man færre alger. Og så går der længere tid, før de skal renses igen.
Søerne er samtidig indrettet, så vandet får en længere vej gennem systemet. Vandet fra byen løber først ind i et forbasin, hvor de tunge partikler bundfælder sig. Derefter passerer vandet gennem flere bassiner, før det til sidst løber ud i åen. Undervejs passerer vandet en spunsvæg, som forlænger rejsen gennem systemet.
– Idéen er, at vandet skal have tid til at falde til ro, så partiklerne kan nå at bundfælde sig.
Samtidig er der taget hensyn til naturen. Biologer har ønsket lavvandede zoner med sand og siv, hvor padder kan yngle.
– Det giver gode forhold for padderne, når de skal yngle.
Entreprenørerne har også skullet tage hensyn til et gammelt råddent træ.
– Kommunen bad os passe på det. Det fungerer som et insekt-hotel, og der kan være op mod 2.500 arter i sådan et træ.
Spunsvæggen i bassinet forlænger vandets vej gennem systemet, så partikler kan bundfælde sig, mens det døde træ i baggrunden er bevaret som levested for insekter.
Specialmaskiner til naturen
Arbejdet i Sillebro Ådal kræver maskiner, som de færreste entreprenører har stående.
Dan Jørgensen råder over mere end 100 specialmaskiner til natur- og landskabspleje.
Blandt dem er amfibiefartøjer, bæltekøretøjer og en såkaldt edderkopgravemaskine, som kan arbejde i stejlt terræn uden at ødelægge jorden.
En af de mest specielle maskiner i projektet er en flydende pram med en kraftig pumpe.
– Den kan suge helt ned til tre en halv meters dybde.
Prammen trækker sig frem over søen med et spil, der fæstnes i træer langs bredden.
Strømmen leveres gennem et flydende kabel, som Dan selv har udviklet.
– Jeg har stoppet ledningen ind i en slange, så luften i slangen gør, at den kan flyde oven på vandet.
Dan har baggrund som både smed og landmand – og fascinationen af teknik fylder stadig meget.
– Jeg lader de andre tage de nemme opgaver. Jeg vil gerne have dem, hvor der er lidt udfordringer.
Han smiler.
– Det er jo en blanding af mekanik, elektronik, computere og hydraulik. Det er bare hammer spændende.
Det muliges kunst
Projektet har også budt på udfordringer. Blandt andet måtte rørføringer ændres, fordi en krydsningstilladelse over åen tog flere måneder at få. Og vinteren satte sit præg på arbejdet.
– Vi har haft morgener med 14 graders frost.
For at undgå at rørene frøs, måtte systemet tømmes for vand hver aften.
– Det var et kæmpe arbejde. Men sådan er entreprenørarbejde. Det er jo det muliges kunst. Man skal finde løsninger, der fungerer teknisk, økonomisk og miljømæssigt.
Han kigger ud over søerne.
Slammet er væk, vandet er blevet dybere – og bassinerne er klar til igen at tage imod byens regnvand.
– Det er fedt, når man kan kombinere teknik og natur og samtidig lave noget, der gør en forskel.
Den såkaldte “edderkopgravemaskine” kan arbejde i stejlt og ujævnt terræn uden at ødelægge jorden.
