Skrevet af DM&E Skovkonsulent Tor Albrechtsen

Det var konklusionen på Building Green-konferencen i Aarhus, som jeg for nylig deltog i. Arealer, der er udlagt til grundvandsbeskyttelse og grøn trepart, samt marker med efterafgrøder, kan producere store mængder biogene materialer – hvis vi ønsker det.

Kristian Lundgaard-Karlshøj repræsenterede landbruget i dagens paneldebat og ser sig selv som landmand og råvareproducent, hvor fødevarer fremover kun er en del af omsætningen. At producere fødevarer og samtidig skabe råvarer gennem sædskifte eller dyrkning af fx elefantgræs i områder, hvor næringsstoffer skal begrænses eller grundvand skal beskyttes, er en måde at styrke landbrugets position som mere end blot leverandør af foder til mennesker og dyr.

Uffe Jørgensen fra Aarhus Universitet, AGRO, med viden om grøn trepart, bakker op om, at landbrugets omstilling ikke bør begrænse produktionen af fibre til byggeriet, når det samtidig kan beskytte naturen.

Valget bør ikke stå mellem mad eller materialer – det er samspillet mellem dem, vi skal udnytte optimalt, når vi har arealerne og maskinerne. Dog er valget i praksis svært, da ressourcerne endnu ikke er til stede, fordi markedet for biogene byggematerialer endnu ikke er fuldt udviklet.

Steen Møller, stifter af Friland, fortalte om sit syn på økologisk byggeri og delte erfaringer med halmbyggeri. Disse erfaringer er nu blevet omsat til standardiserede løsninger og elementer produceret på fabrik, hvor han sammen med sine partnere udvikler halmelementer til moderne byggeri.

I landbruget udledes CO2 ved dyrkning og høst, mens planterne undervejs gennem fotosyntese omdanner CO2 til ilt. CO2-regnskaberne for landbruget opgøres dog kun på udledning og ikke på den lagring og omdannelse, som planteavlen medfører.

I byggeriet er CO2-beregninger langt fremme og fungerer som et konkurrenceparameter i arkitektkonkurrencer, fortæller chefarkitekt Simon Ingvartsen, design director hos Henning Larsen Architects. Her tæller brugen af træ, halm, græs og lignende materialer som et positivt alternativ til beton og glasuld i klimaregnskabet.

Det bæredygtige fokus i byggeriet betyder, at de ressourcer og råvarer, der er til rådighed i det åbne land, kan kapitaliseres og dermed være med til at drive den nødvendige omstilling.

Lotte Bjerregaard fra Center for Bæredygtigt Byggeri ved Arkitektskolen bekræfter erfaringerne fra Henning Larsen. I uddannelsen af nye arkitekter er der fokus på, hvordan vi kan udnytte ressourcerne bedre gennem innovativt design. I dag bygges vores huse ofte efter en fast opskrift med cement, stenuld, tagpap og plastprodukter som bindemidler. Men spørgsmålet er hvorfor, som Steen Møller påpeger. Hvad er naturligt at bo i? Det må vel være de materialer, vi har lige udenfor – halm, ler og kalk – frem for ultraforarbejdede produkter fra byggemarkedets hylder.

Formålet med paneldebatten er ikke at starte en revolution, men at få deltagerne på Build Green – primært arkitekter og fagfolk inden for byggeriet – til at få øjnene op og tænke i nye baner.

Afsætningen af råvarer afhænger af efterspørgsel, og den skabes gennem arkitekternes design og tilgang. Realdania støtter og investerer i forskning, udvikling og design på området.

Min konklusion på dagen er, at svaret er landbruget og maskinstationerne. Spørgsmålet er, hvordan vi industrialiserer biogent byggeri, så det bliver tilgængeligt og kan konkurrere med de byggematerialer, vi anvender i dag. Efter et par timer satte jeg mig i bilen og kørte til Skovpro Ecolog Demodag, hvor maskinerne kørte på fuld drøn og skovede træ. Produkterne er tættere på og allerede undervejs fra DM&E medlemmer. Det understreger, at medlemmerne i DM&E allerede kan producere og allerede har produkterne klar.

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold