Hos Minuba handler digitalisering ikke om IT for IT’ens skyld. Det handler om at give virksomheder bedre overblik, enklere arbejdsgange og mere tid til det arbejde, de er bedst til.
Det er netop derfor, Minuba nu er ny DM&E-partner. Minuba er en danskejet virksomhed, der hjælper entreprenør- og service virksomheder med online sagsstyring fra tilbudsgivning til fakturering. Virksomheden har kunder på tværs af markeder, men ambitionen er den samme overalt: At gøre det nemmere at drive en professionel forretning.
For Casper Hassø Nielsen, direktør og medstifter i Minuba, er det afgørende, at digitale løsninger tager udgangspunkt i hverdagen ude hos kunderne – ikke omvendt.
– Vi møder virksomhederne direkte og menneskeligt. Det handler ikke om at presse et system ned over hovedet på nogen, men om at hjælpe dem med at skabe overblik, bedre arbejdsgange og mere ro i hverdagen, siger Casper Hassø Nielsen.
Tæt på hverdagen i branchen
Hos Minuba er forståelsen for kundernes hverdag ikke kun teoretisk. Salgskonsulent Chris Jensen har selv drevet virksomhed i branchen og kender følelsen af at stå ude på opgaven, mangle overblik og hele tiden være lidt på bagkant.
Det kan være de små ting, der gør forskellen i en travl arbejdsdag: En besked, man lige vil huske. En aftale, der bliver skrevet ‘bag øret’. En opgave, der skal gives videre. Eller telefonen, der ringer fire gange, før man når at få noget noteret.
– For at hjælpe virksomhederne med at drive deres forretning skal der skabes overblik og effektivitet. Og når du får styr på de ting, kan du også skabe bedre likviditet og et bedre cashflow, siger Casper Hassø Nielsen.
Mere end software
Selvom Minuba er en digital løsning, ser Casper Hassø Nielsen ikke virksomheden som en traditionel IT-leverandør.
– Vi ser os ikke bare som en IT-leverandør. Vi vil være en samarbejdspartner, der hjælper virksomhederne med at få hverdagen til at fungere bedre. Derfor handler det for os ikke kun om software, men også om nye arbejdsgange og om at sikre, at løsningen skaber værdi i den enkelte virksomhed, siger Casper Hassø Nielsen.
For virksomheder, der arbejder ude på opgaverne, kan et spørgsmål eller en udfordring hurtigt koste tid. Derfor lægger Minuba stor vægt på tilgængelighed og support.
– Vi tager telefonen inden for 15 sekunder. Det gør vi, fordi vores kunder har brug for hjælp med det samme, når der opstår noget, siger Casper Hassø Nielsen. Den tilgang passer godt til DM&E’s medlemmer, hvor hverdagen ofte er præget af mange opgaver, skiftende planer og behov for hurtige beslutninger.
Som partner ønsker Minuba at bidrage med viden, inspiration og konkrete værktøjer, som medlemmerne selv kan tage stilling til. For målet er ikke digitalisering for digitaliseringens skyld – men løsninger, der gør det lettere at drive en stærk forretning i praksis.
Kontakt Minuba på [email protected] eller minuba.dk/salgsafdelingen. Support: 70 70 20 37.
