Hos Sanggaard Entreprenør og Nedrivning ApS har uddannelse og autorisation til selektiv nedrivning åbnet for nye opgaver og samarbejde med kolleger. Men mulighederne kræver mere end et uddannelsesbevis – de skal også fungere i hverdagen.
Kollegerne er en vej til nye opgaver hos Sanggaard Entreprenør og Nedrivning ApS. Nogle ønsker ikke selv at blive autoriseret til selektiv nedrivning og henvender sig derfor til Morten Sanggaard og Jakob Østergaard Jensen, som har investeret i kompetencerne og fået virksomhedens autorisation på plads.
Virksomheden har haft fem selektive nedrivninger og tre almindelige nedrivninger, siden kravene til selektiv nedrivning trådte i kraft den 1. juli 2025.
– På de otte nedrivningsopgaver har vi brugt 70 procent af arbejdstiden på de selektive sager og 30 procent på de almindelige nedrivninger. Ved siden af har vi også gravearbejde og knuseopgaver for andre kunder og kolleger, fortæller Morten Sanggaard.
Selektiv nedrivning er da heller ikke kun et storbyanliggende. Ifølge en opgørelse fra Sweco, omtalt af DAKOFA, blev der i det første år med de nye regler registreret 939 sager om selektiv nedrivning i Bygningsaffald.dk. Godt halvdelen kom fra land- og oplandskommuner.
Jakob Østergaard Jensen har taget uddannelserne til både ressourceansvarlig og miljø- og ressourcekoordinator. Virksomheden er blevet autoriseret til selektiv nedrivning og kan dermed udføre opgaver, hvor mindst 250 m² etageareal fjernes, og reglerne om selektiv nedrivning gælder. Uddannelse er derfor en investering i den forretning, de vil drive videre.
– Jakob bestemte, at nu skulle det være, så han blev meldt til. Jeg synes faktisk, at vi er godt klædt på til det og egentlig også til at acceptere, at det er sådan, siger Morten Sanggaard.
Fagligheden skal med på kontoret
Uddannelserne var imidlertid kun begyndelsen. Ifølge Jakob Østergaard Jensen ligger den største forandring ikke i selve nedrivningsarbejdet, men i dokumentationen. De første sager krævede tilpasninger af skemaer og arbejdsgange, og efterhånden har han fået tidligere sager at tage udgangspunkt i. Hver ny opgave kræver dog stadig, at materialet bliver tilpasset.
– Du skal have en viden for at kunne lave sådan en ansøgning. Du kan godt sætte diverse standardtekster ind, men du skal jo hele tiden gøre, hvad der står. Det skal du have i baghovedet, så det er ikke nemt bare at sætte hvem som helst til at lave det, siger Jakob Østergaard Jensen.
I en virksomhed med to mand skal den tid også findes. De har derfor talt om, at Jakob må tage tid fra opgaverne ude for at få dokumentationen på plads frem for at lægge det hele om aftenen. Som Morten Sanggaard understreger: »For det er jo også arbejde.«
Den samme faglighed kommer i spil, før en opgave lander i ordrebogen. I kundedialogen bruger de tid på at forklare, hvad arbejdet omfatter, og hvad der ligger til grund for tilbuddet. Her er miljøscreeningen et konkret eksempel.
– Vi prøver at gøre meget ud af at fortælle hvorfor og hvordan. Har de ikke miljøscreeningen, når de ringer, siger vi, at den skal de have først. Så kan vi lidt nemmere snakke, fortæller Jakob Østergaard Jensen.
For Morten Sanggaard er fordelen, at virksomhederne dermed kan give tilbud på et fælles grundlag. Konkurrencen handler så om, hvordan de vurderer opgaven og den tid, der skal bruges på at løse den.
Genbrug kræver også en aftager
Mens omstillingen har åbnet for nedrivningsopgaver, er forretningen i de brugte byggematerialer ikke lige så enkel. DAKOFA fremhæver med afsæt i Swecos analyse, at flere registrerede sager ikke i sig selv betyder mere genbrug. Materialernes videre vej afhænger også af, om nogen kan aftage dem.
Den udfordring genkender Jakob Østergaard Jensen. Hos Sanggaard lægger de ikke systematisk materialer på lager i håb om, at en køber dukker op.
– Der er noget, der ikke hænger helt sammen endnu. Er der nogen, der vil hente noget, de selv skal bruge, så tager de det. Men det er ikke noget, vi lægger til side, medmindre der er noget, som kunne være spændende, siger han.
For Sanggaard ligger den konkrete mulighed derfor først og fremmest i at kunne løse nedrivningsopgaven. Med uddannelse, autorisation og erfaring fra de første sager har Morten Sanggaard og Jakob Østergaard Jensen skabt et grundlag for både nye opgaver og samarbejde med kolleger. De nye krav er ikke kun noget, der skal håndteres – de er også blevet en del af forretningen.
Det første år med selektiv nedrivning
939 sager om selektiv nedrivning blev registreret i Swecos Bygningsaffald.dk fra juli 2025 til juni 2026. Det svarer til 10,1 procent af de 9.276 nedrivningsanmeldelser i datagrundlaget.
Fra 8 til 156: Antallet af månedlige anmeldelser om selektiv nedrivning steg fra otte i juli 2025 til 156 i juni 2026.
Godt halvdelen af sagerne kom fra land- og oplandskommuner. Hovedstaden og storbykommunerne stod tilsammen for knap en fjerdedel.
Registrering er ikke det samme som genbrug. Tallene viser aktiviteten i anmeldelsessystemet, ikke hvor meget af materialet der efterfølgende er blevet genbrugt.
Kilder: Swecos opgørelse og DAKOFAs artikel, opdateret 2. september 2026.
Se nyheder med samme emne
Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold
