Martin og Natalie gik fra at have spredte pensionsopsparinger til at finde tryghed og skræddersyede løsninger med hjælp fra DM&E Pension.
Martin og Natalie Christensen, et energisk par, driver Villeruphus, hvor de leverer forskellige tjenester som udkørsel, udslæbning, juletræer og pyntegrønt. Tidligere havde Martin og Natalie pensionerne spredt på flere forskellige steder.
De følte sig usikre og ønskede ikke at træffe forkerte beslutninger. Det var her, Casper Noltensmejer, DM&E Pension, kom ind i billedet. Han har besøgt Villeruphus flere gange og gennemført indledende dialoger med Martin og Natalie. Målet var at sikre, at de traf de rigtige beslutninger og følte sig trygge. De har haft rig mulighed for at stille spørgsmål som for eksempel: ’Hvorfor er investeringsomkostningerne så forskellige mellem denne løsning og bankens?’ og ’Er vores pensionsopsparing tilstrækkelig, og er børnene ordentligt dækket?’
Til sidst ringede bankmanden retur og sagde, at jeg godt kunne stole på ham sjællænderen fra Thy.
– Jeg var sgu lidt skeptisk til at starte med, og jeg var forbi min egen bankmand tre gange for at tjekke, om det nu kunne passe. Til sidst ringede bankmanden retur og sagde, at jeg godt kunne stole på ham sjællænderen fra Thy, fortæller Martin Christensen. Nu er rådgivningen fuldt implementeret, og de nye ordninger er trådt i kraft. Martin og Natalie har fået skræddersyet deres livsforsikringer, hvor præmierne er blevet justeret ned, og samtidig er tab af erhvervsevne blevet bedre dækket.
Samlede besparelser:
- Sundhedssikring til familien: Besparelse på 7.000 kr. årligt for husstanden.
- Pension- og forsikrings-pakke: Besparelse på 25.000 kr. årligt for husstanden.
DM&E Pension har hjulpet flere medlemmer i Vendsyssel. Gennem grundig gennemgang af pensionen ender de fleste med en bedre skræddersyet løsning.
– Jeg elsker at hjælpe fantastiske familier som Martin og Natalie, der driver virksomhed og samtidig har fem børn. De bliver ofte overset i systemet, og derfor er det så værdifuldt at have personlige samtaler og rådgive dem om pension og investeringer, siger Casper Noltensmejer.
Er dine risikodækninger på plads?
→ Se fakta-ark “Tjek på pension”
For yderligere information, kontakt venligst pensionsrådgiver ved DM&E Pension Casper Noltensmejer, [email protected], +45 5383 3166
Se nyheder med samme emne
Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold
Læs også:
- DM&E Junior går all in på Agromek
- DM&E sikrer ændringer i nye regler for registrering af firmabiler
- Ny kontrolinstans: Nedrivernes Kontrolinstans er klar til asbestkontrol
- Hans Erik laver grusvejen som ny
- Ministermøde om den grønne trepartsaftale
- Biogas er fortsat en vigtig del af fremtidens energiforsyning i Tyskland