Der er ikke noget, der kan ødelægge en god dag som chauffør, som når man ser et rådyrlam være blevet gennemskåret af skårlæggeren. I de fleste tilfælde kan vi være heldige, at crimperen har gjort arbejdet færdigt, og vi ikke skal ud og aflive et ramt dyr. En sådan oplevelse er ikke behagelig for nogen af os, men desværre sker det ofte i starten af græssæsonen.

Nu begynder sæsonen snart med skårlægning af græs derude, og som altid falder dette sammen med, at vildtet sætter afkom i marken. Det er særligt i perioden fra maj til og med juli. Problemet med rådyrene er for eksempel, at deres afkom i græsmarken er “lay and hidders”, hvilket betyder, at det er dyr, hvor afkommet lægger sig ned og skjuler sig mest muligt, når der kommer en trussel. Denne egenskab gør det svært at skræmme afkommet væk, da deres naturlige fjender er væsentligt mere mobile, og derfor kan afkommet ikke flygte fra dem. De flygter heller ikke, når vi kommer for tæt på med vores udstyr, og derfor koster det livet for den del af afkommet, der ligger i marken.

Det er noget, vi ser hvert år, men heldigvis er der også nogle ting, vi kan gøre for at mindske dette. For vi kan ikke undgå, at vi rammer reder, æg og noget yngel. En del af de tiltag, der kan gøres, lægger mest op til landmanden, såsom:

• Opsætning af skræmmemidler
• Afsøgning af marken med hund
• Daglig gang på udsatte steder med hund

Men der er også nogle ting, der kan gøres fra maskinstationens side. Dette er ikke ment til at skulle gøres på alle arealer, men kun på de arealer, hvor der er større risiko for vildtpåkørsler. Det kan være efter landmandens anvisninger eller ud fra erfaringer fra tidligere år; det vil typisk være de samme marker hvert år.

Ændring af køremønster på vildthyppige arealer

Det vigtigste og mest lavpraktiske er ændring af køremønster under selve skårlægningen. Det koster ikke det store, og det mindsker yderligere risikoen for at forurene foderet. Ved at ændre køremønsteret og ikke starte med at tage foragteren rundt om stykket, men i stedet prøve at presse dyrene ud i de vildtremiser, de er vant til at være i. Så har vildtet et instinkt, der får dem til at flytte sig, hvis der er lidt larm på afstand, men stadig sikkert for dem at flytte sig. Det er derfor en god idé at starte så langt væk fra området, hvor vildtet ville komme fra. Man må være kreativ i forhold til markens udformning.   

Montering af skræmmekæder

Der er andre lavpraktiske løsninger, særligt mulige på mindre skårlægger-sæt. Der kan monteres et rør foran på traktoren, som er påmonteret kæder, der trækkes over græsset for at ramme eventuelt liggende dyr. Dette vil gøre, at dyrene når at springe op, så chaufføren kan stoppe, eller dyret kan nå at springe væk. Dette er dog ikke muligt på større sæt og er nok mest udbredt og muligt på dem, der kun kører med bagmonteret udstyr. Det er igen noget, man kun skulle bruge på de steder, hvor der er risiko for vildtpåkørsler. Jeg har selv kørt med dette monteret på en frontskålægger, så den kun dækker den bagerste skårlægger. Det har reddet nogle rådyrlam. Se evt. videoen fra nogle af vores norske kollegaer.

De mere tekniske løsninger

Der er blevet arbejdet en del med at udvikle udstyr til at detektere vildt. I 1996 blev der udviklet noget udstyr på et tysk universitet, hvor vildt blev detekteret af infrarødt lys fra en bjælke en meter over jorden. Men dette kunne kun bruges tidligt om morgenen og havde en maksimal hastighed på 3 km/t. Det er det samme koncept, som Pottinger har udviklet, og de fik i 2017 en sølvmedalje på Agritechnika. Pottingers system er et, hvor skårlæggeren selv afværger dyret i en brugbar hastighed.

I dag er droneteknologien så langt, at det er muligt at afsøge områder for dyr med droner. Dronerne med termisk kamera koster 23.000 kr., og dette vil kræve nogle hektar at komme over. Denne drone kan sendes af sted og afsøge et område, indtil den finder et objekt med en kropstemperatur. Det er de samme droner, som brand- og redningsberedskabet bruger. Der arbejdes på at få lavet droner, der vil kunne følge med maskinen rundt i marken automatisk og sende alarm til føreren, når dyrene er lokaliseret.

Udsætning af duftspor i marken

Der kan udbringes duftstoffer fra urin fra rovdyr på de ramte områder, og dette vil få vildtet til at søge væk. Men dette skal helst gøres et par dage i forvejen. Det er stort set det samme som at have hunden med gennem stykket nogle gange. Men det bliver noget mere effektivt, når man kunstigt sprøjter marken med duftstof. Der findes droner, som kan sprøjte dette ud, eller det kan gøres manuelt.

Det bedste råd:

Husk, hvad der skete sidste år, og tænk en tanke på, hvordan det kan undgås i år.

For yderligere information, kontakt venligst Gerth Petersen Holm, gh@dmoge.dk, +45 7641 3675