^{Tophistorie fra DM&E Magasinet}

Nybagt DM&E-formand undrer sig over, hvor usikkert politikerne vil gøre det for erhvervet, mens miljøregninger ikke må belaste vælgerne, fortæller han i sit første interview som formand.

Hvorfor vil du gerne tage over som formand for DM&E?

– Min motivation er, at jeg er i bund og grund er et foreningsmenneske. Særligt i denne her forening, som jeg har været med i siden jeg var helt ung. Hvis man gerne vil tilkendegive sin mening, så er man også nødt til at stille sig lidt frem i bussen. Jeg synes, at Søren har gjort det utrolig godt. Jeg er en del yngre generation, og dermed et nyt pust, der kommer med nogle andre indfaldsvinkler, siger han.

Du blev udlært på en maskinstation, men skiftede spor undervejs. Hvordan gik det til?

– Jeg startede som elev som jordbrugsmaskinfører på Beder Gartnerskole i 1995 og kom i lære på Vesterbølle Maskinstation. Efter syv år i maskinstationsbranchen, fik jeg tilbuddet om at få kloakmestereksamen. Kloakkerne og de gule maskiner fangede mine interesser, så det er det, jeg fortsatte videre med i mit arbejdsliv, fortæller han.

45 årige Niels Rütz kan ikke lade være med at deltage i foreningsdemokratiet, hvor han vægter den korte afstand til kendte ansigter i nærmiljøet i DM&Es mange lokalforeninger.

Niels Rütz
● Indehaver af NR Kloak & Beton ApS, Aars.
● Uddannet jordbrugsmaskinfører på maskinstation.
● Autoriseret kloakmester siden 2002.

Hvad vil I gerne være kendt for i din egen virksomhed?

– For at være dem kolleger ringer til, når de ikke selv kan løse opgaverne. Vi har specialiseret os igennem tiden, så vi laver det, som alle ikke lige kan – det er blandt andet opgravningsfri renovering med strømpeforing samt TV Inspektion under DTVK kontrolordningen. Men vi siger da heller ikke nej til en byggemodning eller andre jord- og anlægsopgaver – i dét felt har vi en noget hårdere konkurrence om opgaver, dem kan alle jo slås om, men konkurrencen er også sjov og sund. Men vi synes, at det der er lidt bøvlet og anderledes, er spændende, og så gør det da heller ikke noget, at på ikke-standard opgaver, er det nemmere at få prisen for på arbejdet, forklarer Niels Rütz.

Som det nye pust hvad vil du så gerne ændre i DM&E?

– Det var ikke sådan, at jeg 1. januar vågnede og tænkte, at jeg skulle være formand. For tiden er jeg ved at falde på plads og finde ud af, hvordan det hele fungerer. Det, jeg i starten vil gøre mest ud af, er at få inddraget medlemmerne endnu mere. Hvis det kan give flere medlemmer, vil jeg ikke være utilfreds, men vi skal huske grundstammen, og at de nuværende medlemmer føler, at de får noget ud af at være med. Vi skal levere de ydelser, som de efterspørger. Jeg kan godt tænke mig, at skovfolkene kommer mere med i lokalforeningerne. Ikke sådan at de skal af med deres special-forening. De kom ind som den 14. forening, men jeg kan godt tænke mig at få flere af dem med i det lokale arbejde.

Jeg kan godt tænke mig, at skovfolkene kommer mere med i lokalforeningerne.

Er jeres struktur med mange lokalforeninger den rigtige?

– Ja, det synes jeg. Det er det, som giver nærheden, og at alle kender bestyrelsen. Når man laver enhederne alt for store, bliver det pludselig store geografiske områder, hvor folk ikke kender hinanden, og det bliver sværere at få folk til at møde op til diverse arrangementer. Jeg kan ikke sige, at det ikke bliver anderledes en dag i fremtiden, men i dag vil det være en skam, fordi den lokale tilstedeværelse gør det nemmere at ytre sig og deltage.

Hvad er branchernes største udfordring?

– Både landbruget og skoven har nogle udfordringer omkring miljø- og klimapolitik. Der kommer til at ske noget med en CO2-afgift, men vi ved ikke hvad. Lige nu står folk i et vakuum og det giver da udfordringer bl.a. for udviklingen af virksomhederne som er afhængige af, at der bliver taget en beslutning om, hvilken retning den skal tilpasse sig og her kunne man da godt ønske sig, nogle lidt mere klare udmeldinger på området, siger han og fortsætter:

– På skovområdet har vi også snakken om urørt skov, som skal give mere biodiversitet, det er noget folk i al almindelighed gerne vil have, så det er let at gå i den retning som politikker, men det er klart at jo mere der bliver taget ud af drift desto mindre arbejde til skovbranchen. Omvendt vil politikerne ikke være i unåde hos alle boligejerne. Fx I Odsherred Kommune har man meldt ud, at man udskyder, at spildevandskloakere 18.000 sommerhuse. Jeg kender godt priserne på, hvad det koster, så jeg forstår godt, at det er dyrt, men i miljøets helligenavn, kan det undre mig, at når det gælder vælgernes pengepung, er miljøet ikke længere så vigtigt. Det er nogle udfordringer, som kommer til at fylde de kommende år.

Din forgænger var ganske holdbar og tog tjansen i 18 år. Hvad kan vi forvente af dig?

– Min holdbarhed som formand for DM&E ved jeg jo ikke på forhånd – det er jo ikke en livstidsstilling. Jeg har ikke sat nogen dato på, men jeg tror heller ikke, at det er godt for foreningen med alt for mange skift. Lige nu er der meget at sætte sig ind i og mange bolde i luften, som giver masser af ideer og udviklingsmuligheder til og for foreningen, men hvor længe min formandstid bliver, skal jeg ikke kloge mig på.

Er det symbolsk, at DM&E for første gang har en entreprenør og ikke en maskinstationsejer som formand?

– Det er der nok nogle, som vil sige, og der skal nok være nogle maskinstationsejere, som mener, det er en voldsom omvæltning. Der er også nogle entreprenører, som vil sige, at det var på tide. Min personlige holdning er, at når jeg træder ind, skal jeg ikke sidde og navlepil-le med, hvad der sker i min egen butik. Man er der for alle sine kolleger og skal se ud over sin egen næsetip. Det har ikke generet mig, at Søren Ulrik har haft en maskinstation. I bund og grund er vi alle entreprenører, der kører ud og laver service på en opgave, som nogen har udliciteret til os.