Maskinstationerne er som nøgler i et spil, der åbner døre for nye muligheder. De bidrager med løsninger, både nu og i fremtiden. Men er der samklang, mellem det der rører sig i virksomhederne og de tiltag der kommer fra regeringen? Og hvad er maskinstationernes rolle? Det vil DM&E, der bl.a. er brancheorganisation for de danske maskinstationer, sætte fokus på til DM&E Vidensdage den 18. og 19. januar 2024.
Under konferencen, vil deltagerne have mulighed for at dykke ned i forskellige fagområder og dele viden med deres kollegaer i det store DM&E-netværk. Deltagerne vil få indsigt i de politiske rammer, der påvirker deres branche, både fra brancheorganisationens fagkonsulenter, og eksterne indlægsholdere, der tilsammen præsenterer mere en 45 indlæg i løbet af de to vidensdage.
På de to dage får maskinstationerne et bredt udvalg af viden, der gør dem klar til fremtiden og styrker deres forretningsudvikling. Årets oplægsholdere giver indsigt i nutidens og fremtidens udfordringer og muligheder og i maskinstationernes rolle i den sammenhæng. – Generelt er vi bare nysgerrige på, om der kommer yderligere tiltag, vi som branche kan blive underlagt, og skal forholde os til, siger Thomas Kristensen, chefkonsulent i DM&E Maskinstation.
Pesticidforbruget skal ned, og maskinstationen spiller en vigtig rolle
Dansk landbrug kigger ind i yderligere krav til reduktion af brug af pesticider. Her er maskinstationerne én af ”nøglerne” til at komme i mål. Bolette Palle Neve vil torsdag formiddag give et indblik i pesticidforbruget, samt komme med overvejelser omkring, og idéer til, hvordan man kan komme i mål med de reduktionsmål, europakommissionen forventes at fastsætte.
– Virkemidlerne er primært ny teknologi – såsom spotsprøjtning, endnu bedre plantekendskab, det rigtige sædskifte, supergodt håndværk mm. Alt sammen er det indbegrebet af det, vi kalder IPM (Integrated Pest Management). Vi kalder det for ”det gode håndværk”. Og ved at fokusere på netop IPM – i endnu større grad – medvirker maskinstationen til at byde ind med løsninger, som den enkelte landmand måske ikke har know-how, maskineri eller mandskab til på egen bedrift, siger Thomas Kristensen.
Sidste nyt fra Christiansborg
Fredag vil transportministeren oplyse om lovgivningen på transportområdet. Der indføres en km-baseret afgift på landtransport, der vil være fuldt implementeret i 2030.
– Vi er nysgerrige på, om der er tænkt i andre former for brændstoffer til transportbranchen, end den ”brutale” overgang fra diesel til el. Vi er også nysgerrige på, om de regler, der ligger til grund for afgiften (større tilladt totalvægt, længere vogntog mm.) også er tænkt som en løsning i landbruget – og særdeleshed for maskinstationer, siger Thomas Kristensen.
Foruden de branchespecifikke indlæg, kan deltagerne se frem til en bred vifte af indlæg, der kigger længere ind og samtidig længere ud. Fremtidsforskeren, Anne Skare vil tage os en tur ud i fremtiden, og klæde os på til at navigere i en verden, der konstant ændrer sig. Derudover vil en række ESG-eksperter dele ud af deres viden og erfaringer, samt belyse hvordan ESG kan bruges til succesfuld forretningsudvikling. Flere indlægsholdere vil også udfordre deltagernes tankegang, når de skal lære at styrke sig selv og fællesskabet.
Se vidensdage/årsmøde-programmet her
Pressen inviteres til at deltage i konferencen
DM&E Vidensdage afholdes af brancheorganisationen DM&E, og den løber af stablen den 18. og 19. januar 2024 på Vingsted Hotel of Konferencecenter, Vingsted Skovvej 2, 7182 Bredsten, Danmark. Repræsentanter fra pressen bedes tilmelde sig hos Maria Holm Olesen, kommunikations- og marketingkoordinator hos DM&E, på tlf.: +45 7641 3671 eller [email protected].
For yderligere information, kontakt venligst: Thomas Kristensen, chefkonsulent DM&E Maskinstation, tlf.: 7641 3665, mail: [email protected].