Hvad gør du, når du pludselig mister din ægtefælle? Det var den situation, Louise Priess stod over for, da hendes mand Arne Christensen døde i juni 2016.
Når du mister en ægtefælle er der blandt andet økonomiske og juridiske spørgsmål, du skal forholde dig til. Det betyder, at du skal træffe nogle valg, der er påvirket af det, du har oplevet i dit liv, og som naturligt præger din måde at tage stilling til forsikring og pension.
Da DM&E Pension gennemgår Louises pensionsløsning med banken, opdager de, at Louise har flere og dyre forsikringer hos forskellige udbydere. Især hendes livsforsikring var meget højere end det anbefalede niveau. Louise følte, at hun havde brug for mere rådgivning og vejledning om, hvordan hun skulle håndtere sit testamente, sit særeje og sin nuværende familiesituation.
Louise Priess
- Louise Priess Høj er 43 år.
- Hun arbejder som kontorassistent hos Martin Børsting, hvor hun har været ansat i tre år.
- Hun har to børn.
- I dag er hun gift med Peter Toft Høj.
Hvordan har det påvirket dine pensions- og forsikringsvalg, at du har mistet din mand?
Da jeg for syv år siden mistede min mand, betød det, at jeg pludselig stod alene med alt ansvaret for mig selv og mine børn. Heldigvis havde Arne sørget for, at vi var godt sikret økonomisk, så vi ikke skulle bekymre os om det. Jeg kender til mange, som har måttet flytte eller sælge deres hjem, når de har mistet en partner. Det var jeg meget taknemmelig for at undgå. Vi havde et gyldigt testamente, som er noget, alle burde have.
Hvad har du fået ud af at gennemgå din pensionsordning?
Jeg har aldrig før fået professionel rådgivning om min pension, så det var første gang, jeg fik et grundigt gennemsyn. Banken har også set på det, men de sagde bare, at det så fornuftigt ud. Jeg synes, det var godt at få det tjekket, især fordi jeg har oplevet at miste en ægtefælle, og jeg ved, hvor vigtigt det er at have orden i sine papirer. Derfor er jeg meget opmærksom på min pension, og jeg er glad for, at jeg har sikret mine børn og min nye mand. Det giver mig en tryg følelse.
Pension og forsikring betyder meget for mig. Jeg ved af egen erfaring, hvor afgørende det er at have styr på det.
Hvilke forbedringer har du opnået ved at kigge din pension igennem?
Rådgivningen har været en stor hjælp for mig, fordi jeg nu har sikkerhed for, at mine nærmeste er i gode hænder, hvis der sker mig noget. Jeg har også fået bedre og billigere forsikringer, som jeg før havde hos forskellige udbydere. Og jeg har fået tilpasset mine forsikringer, så de matcher min livssituation. Jeg var overforsikret, fordi jeg var nervøs for at komme til kort efter min mands død. Jeg har sparret 2.800 kroner om året samt 1.200 kroner på sammenlægningen af mine ordninger. Jeg har haft en god oplevelse med DM&E Pension. De har gjort det nemt for mig at forstå mine dækninger. Og det var skønt at få det vist på skærmen i et overskueligt format i stedet for at skulle gennemgå en bunke papirer med tal.
Er dine risikodækninger på plads?
→ Se fakta-ark “Tjek på pension”
For yderligere information, kontakt venligst kundechef ved DM&E Pension Søren Hvekstrup, [email protected] , +45 5383 3166