Hjem » Betalte 30.000 kroner: Femdobbelt overpris

Betalte 30.000 kroner: Femdobbelt overpris

Brancheaftale for DM&E-medlemmer sikrer langt de fleste virksomheder og ansatte en bedre pensionsordning, lyder det fra kundechef.

I de sidste to år er en fælles pensionsløsning for DM&E’s medlemsvirksomheder og ansatte rullet rundt i branchen.

Kundechef Søren Hvekstrup fra Söderberg & Partners, som DM&E har teamet op med for at lave brancheløsningen DM&E Pension, fortæller, at man foreløbig har været forbi de første 150 virksomheder og har som mål at gennemgå pensioner og de medfølgende dækninger ved sygdom med videre for 100 medlemsvirksomheder i år.

Søren Hvekstrup, kundechef i DM&E Pension og Söderberg & Partners.

Foreløbig har vi arbejdet med 900 CPR-numre, fortæller han.
Ifølge Søren Hvekstrup er det ikke så kompliceret, hvorfor DM&E Pension ofte kan gøre det bedre end folks nuværende pensioner.

Virkeligheden er, at mange virksomheder står med to til fem ansatte, som et pensionsselskab ikke ser som en attraktiv masse i sig selv. De stiller nærmest op som privatpersoner, mens større virksomheder og et fælles branchetilbud får nogle helt andre tilbud, siger han og fortæller, at DM&E Pension tager ud uforpligtende og gratis og gennemgår DM&E medlemmers nuværende pensioner og dækninger.

Virkeligheden er, at mange virksomheder står med to til fem ansatte, som et pensionsselskab ikke ser som en attraktiv masse i sig selv.

Hvor ofte kan I gøre en forskel?

I otte ud af ti virksomheder gør jeg en forskel. Nogle steder ser vi da også, at de har en god dækning, og så konstaterer vi det, og så fortsætter de med det. Andre gange kan vi hjælpe folk med at blive, hvor de er, men de får forbedret deres ordninger. Samme tendens ser jeg også, når jeg for mit eget selskab besøger andre virksomheder i den grønne sektor, siger han.

Hvad er den største udfordring for virksomhederne og de ansatte?

Helt basalt aner ni ud af ti af medlemmerne, både indehavere og medarbejdere, ikke, hvordan deres pensionsordning er skruet sammen. Der er mange DM&E-virksomheder, der siger, at vi vil godt give et pensionsbidrag – og lader det være op til den enkelte medarbejder, som så derefter går ned i banken eller til eget forsikringsselskab. Arbejdsgiveren har så ikke styr på, om den ansatte er dækket ved død eller sygdom. Vi ser også, at virksomhedsejerne heller ikke selv har styr på, hvad der sker, hvis de bliver ramt af sygdom, og om virksomheden er dækket, så den kan køre videre uden dem. De koncentrerer sig jo om at gøre deres arbejde, siger han.

Et klassisk eksempel, når DM&E Pension kommer rundt, er, at dækningerne i pensionsordningerne ikke er tilpassset folks pensionsalder i dag.

Hvor stor en forskel kan der være på jeres priser og det, som folk selv har?

Vi ser, at når folk går ned selv i banken og tegner det, kan priserne blive sindssygt dyre. Et helt grelt eksempel så vi hos en medarbejder, der årligt betalte 30.000 kroner for dækning ved sygdom, som vi kunne tegne for 6.000 kroner. Ofte drejer det sig om 8.000 til 15.000 kroner, som kunne gå til at blive sparet op i stedet.

Få gratis pensionstjek

Lige nu tilbyder DM&E Pension et 360 graders pensionstjek, der også oplyser om fordelene ved firmapension contra private ordninger. Læs mere her

Hør hvordan DM&E Pension har hjulpet flere medlemmer

Hør hvordan DM&E Pension har hjulpet Søren Børsting og Kristian Damsgaard fra Martin Børsting Maskinstation med at få overblikket i deres pension

Er dine risikodækninger på plads?

→ Se fakta-ark “Tjek på pension”

For yderligere information, kontakt venligst kundechef ved DM&E Pension Søren Hvekstrup, [email protected] , +45 5383 3166


Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold


Læs også:

Kontakt os

Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.