Hjem » Maskiner kan smøres med genanvendt olie

Maskiner kan smøres med genanvendt olie

Entreprenøren Holbøll vil fremover bruge bæredygtig smøreolie til de 180 maskiner i anlægsentreprenørens maskinpark. Det oplyser entreprenøren i en pressemeddelelse sammen med Motorverk, der skal levere smøreolien baseret på spildolie, der er renset og nyraffineret, produceret af Avista Oil.

Dermed forventes Holbøll årligt at udlede 10 ton mindre CO2 ved hjælp af den genraffinerede olie.

Avista Oil indsamler spildolie samt renser og genraffinerer den i egne miljøgodkendte anlæg.

– Med vores forbrug og maskinpark betyder det, at alle maskinerne vil køre på den bæredygtige olie inden for to år, fortæller teknisk direktør Hans-Henrik Olsen, Holbøll.

Den brugte hydraulikolie renses for affaldsstoffer og urenheder, hvorefter den genopbygges med nye additiver – til gavn for både kvaliteten og miljøet. Det oplyses, at det kun kræver 1,69 ton spildolie at producere en ton baseolie, hvilket svarer til en udledning af kun 250 kilo CO2.


Sammenlignet med konventionelt fremstillet olie spares der cirka 48 ton råolie og 1,4 ton CO2 per ton genraffineret olie.

Om Motorverk

● Totalleverandør til industrien, autobranchen og heavy duty.
● Til entreprenører leveres blandt andet brændstof, additiver og smørefedt og olier.

For yderligere information, kontakt venligst Sebastian Ravn, [email protected], +45 7641 3668.

Kontakt os

Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.