Hjem » Vi søger ny chefkonsulent til DM&E Skoventreprenør

Vi søger ny chefkonsulent til DM&E Skoventreprenør

Har du lyst til at videreudvikle et stærkt fællesskab, der spiller en aktiv og ambitiøs rolle i den grønne omstilling og indsatsen for skov og natur? Kan du bidrage til at højne det faglige niveau blandt skov og – naturentreprenører? Så er du måske den chefkonsulent, vi søger til DM&E Skoventreprenør.

Som chefkonsulent hos DM&E Skoventreprenør får du ansvaret for faglig rådgivning og vidensdeling mellem medlemsvirksomhederne og for den faglige udvikling af området. Du vil blive en del af et hold på 18 engagerede kollegaer, og du vil få en tæt dialog med den nuværende skovkonsulent og øvrige medarbejdere i dit daglige arbejde. Du kommer til at indgå i DM&E’s ledergruppe.

Gode relationer og nye medlemmer

Dine primære arbejdsopgaver omfatter interessevaretagelse for de forskellige fagområder (skov, natur, vandløb mv.) og opsøgende kontakt med både nuværende og potentielle medlemmer. Du får ansvaret for efteruddannelse af medlemmerne, videreudvikling og implementering af værktøjer til branchen. Derudover skal du facilitere og afholde kurser, temadage og inspirationsture i både ind- og udland. Du er bindeled mellem rådgivere, myndigheder og medlemmer og formidler viden via rådgivning, sociale medier og kurser. For at lykkes i denne stilling skal du både kunne sikre de gode relationer til foreningens eksisterende medlemsvirksomheder og samarbejdspartnere i branchen. Du skal desuden bidrage til at højne branchens faglige niveau gennem opdateret rådgivning og udvikling af relevante kurser.

Viden, værktøjer og netværk

DM&E Skoventreprenør leverer den viden, de værktøjer og det netværk, der er nødvendige for, at små og mellemstore skoventreprenører kan vokse og klare sig i konkurrencen med branchens giganter. Fokus er især på opdatering af certificeringer og nye regler, der regulerer erhvervet. Derudover varetager DM&E som helhed medlemmernes politiske interesser inden for erhvervs- og fagpolitiske områder, både nationalt og internationalt. Gennem din aktive deltagelse i disse projekter sikrer du, at medlemmerne bliver opdateret på de nyeste lovmæssige krav og forhold.

Erfaring fra området og god til netværk og kommunikation

Du må gerne have praktisk erfaring inden for skovområdet samt en teoretisk uddannelse som forstkandidat, skov- og landskabsingeniør eller lignende. Du har måske erfaring som rådgiver, underviser, projektleder eller som selvstændig erhvervsdrivende. Du kan kommunikere i et let forståeligt sprog og kan både se og forklare problemstillinger fra flere sider. Som person er du en netværker, der kan indgå i dialog på alle niveauer, og du værdsætter et godt, samarbejde med kompetente kolleger. Du bliver en del af en stærk og ambitiøs organisation, der spiller en nøglerolle for både virksomheder og mennesker i en bæredygtig fremtid.

Ansøgning og kontakt

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte branchedirektør Jacob Chr. Nielsen på telefon 2055 0621 eller
mail [email protected].

Har dette din interesse bedes du sende din ansøgning med relevante bilag til DM&E, Lene Poulsen, poulsen@
dmoge.dk – mrk. Chefkonsulent Skoventreprenør.

Vi indkalder løbende til samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning. Din ansøgning behandles fortroligt, og vi
følger GDPR-lovgivningen. Du kan læse mere om os på www.dmoge.dk.

→ Se stillingsopslaget i Pdf her

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold


Læs også:

    Kontakt os

    Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.