Hjem » Tysk techno-pop, gyllevogne og stærkt fællesskab på Junior-DeLuTa-tur

Tysk techno-pop, gyllevogne og stærkt fællesskab på Junior-DeLuTa-tur

DM&E Junior fik chancen for at deltage i en eksklusiv fest arrangeret af den tyske maskinstationsforening BLU. Vi har talt med Jeppe Nielsen om de mange oplevelser.

Med over 12.000 deltagere og 200 udstillere fordelt på 18.000 kvadratmeter i Bremens messehaller var BLUs arrangement en imponerende begivenhed. Fokus var klart: maskiner og faglighed. Ifølge Jeppe Nielsen var messen en øjenåbner:

– Jeg blev meget fascineret af enkeltheden i opsætningen. De fire haller havde faste standpladser og simple stande – det virkede som om, de havde fuldstændig styr på det praktiske. En stand kunne blive op til 120 kvadratmeter, men det krævede, at man havde et større køretøj med. Ellers ville standen automatik blive begrænset, så alle udstiller havde lige vilkår, fortæller Jeppe Nielsen.

Det tog gruppen to dage at komme hele messen rundt, og for Jeppe blev det også til mange samtaler med både danske og tyske udstillere. Særligt imponerede den tyske version af Custom Office, »Agrimonitor«, som havde funktioner, der kunne inspirere danske virksomheder.

– Jeg brugte meget tid på at tale med dem om deres system. De har nogle løsninger, vi mangler herhjemme, som for eksempel at kunne fakturere direkte fra systemet og integrere forhold som tankstandere. Det kunne være interessant at få implementeret i Danmark, fortæller han.

Socialt samvær og nye perspektiver

I alt var 12 juniorer med på turen til DeLuTa.

– Det er fantastisk, hvordan man kan sidde i en bus i fem timer og snakke hele vejen. Vi kender ikke hinanden 100 procent på forhånd. Men vi har de samme udfordringer og erfaringer, som vi kan dele og lære af. Det skaber et helt særligt fællesskab, forklarer Jeppe.

Festen om aftenen var også en oplevelse i sig selv. I en hal fyldt med ølvogne og en scene, hvor musikken spændte fra tysk technopop til Abba – kun afbrudt af lidt reklamer på skærmen – var der lagt op til et brag af en maskinstationsfest.

Juniorerne så utroligt meget gylleteknik under messen, som virkelig dominerer i Tyskland. Det var interessant at se de forskellige løsninger.

Formand i DM&E Junior, Mikkel Olesen, [email protected], +45 6019 6858.


Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold


    Kontakt os

    Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.