Når Danmark skal plante 250.000 hektar skov, bør alle kræfter i spil. Gert Alstrup fra Alstrup Skovservice mener, at det er vigtigt, at også de lokale skoventreprenører bliver inddraget.

Den grønne trepartsaftale markerer et historisk skifte i Danmarks grønne omstilling. Med investeringer på omkring 43 milliarder kroner skal landets arealanvendelse omlægges markant – blandt andet med et mål om at plante 250.000 hektar skov inden 2045.

Gert Alstrup, ejer af Alstrup Skovservice ved Videbæk, mener, at det er afgørende, at små og mellemstore skoventreprenører bliver tænkt ind i denne enorme opgave. Ifølge ham risikerer man at overse værdifuld lokal viden og specialiseret erfaring, hvis det kun er de store aktører, der bliver involveret.

En tilfældig kaffesnak med en kollega fra plantebranchen satte for alvor gang i hans bekymring for, om det netop udelukkende bliver virksomheder som Hedeselskabet og Skovdyrkerne, der kommer til at sidde med ved bordet, når rammerne for den grønne omlægning bliver lagt og senere ført ud i livet.

– Det er klart, jeg ville gerne vide, om det her kunne blive et relevant forretningsområde for os mindre skoventreprenørvirksomheder. – Jeg synes, det er afgørende, at vi får mulighed for at byde ind, og at vi kan forberede os med de nødvendige investeringer i plantemaskiner, plantehold og andet udstyr, siger Gert Alstrup og fortsætter:

Kapacitet skal forberedes

– Det handler jo ikke kun om vilje, men også om kapacitet – både i form af maskiner og mandskab. Jeg mener, at det vil underminere indsatsen, hvis mindre skoventreprenører ikke får mulighed for at søge de puljer, der bliver tilgængelige.

– Som jeg ser det, risikerer vi en situation, hvor det kun er de store aktører, der får adgang til opgaverne. Det skete også for 20 år siden, da skovrejsning sidst var på dagsordenen – dengang var det stort set kun to aktører, der var involveret. – Men vi får ikke bedre skove af, at kun få aktører står for det hele. Tværtimod risikerer vi ensartede skove uden den variation og faglige indsigt, det kræver at løfte en så omfattende opgave.

Styrker hos de små

Gert Alstrup ser potentiale for lokale aktører i specialopgaverne. Han forklarer, at der uden tvivl vil være jorder, hvor det kræver specialviden og specialmaskiner for at sikre en succesfuld beplantning. – For eksempel er der kæmpe forskel på jordbunden i Vestjylland og Østjylland. Man kan ikke lave en standardløsning, der passer til hele landet. De mindre skoventreprenører ved, hvad der fungerer hvor, og den viden bør udnyttes.

– I DSF er der allerede medlemmer, som er oplagte til at løfte denne opgave. Mange af os arbejder allerede med skovplantning, men hvis vi pludselig skal plante ti gange så meget som før, kræver det investeringer i nyt materiel. – Derudover skal jorden i mange tilfælde forberedes gennem jordbearbejdning, mener han.

– Det er også vigtigt, at planteskolerne får mulighed for at forberede sig. Den konstante usikkerhed og de skiftende politiske meldinger gør det svært for dem at planlægge deres produktion. Jeg kender flere planteskoler, der er brændt inde med tusindvis af planter, fordi projekter blev sat i bero.

Hvad skal der plantes?

En anden vigtig diskussion handler om, hvad der egentlig skal plantes, og hvordan skovene skal vedligeholdes. Skal skovene renholdes, eller skal de have lov til at gro vildt? Biodiversitetsskov skal selvfølgelig have lov til at passe sig selv, men samtidig er det vigtigt at plante træer, der kan imødekomme fremtidens behov for tømmer. Mange af de skove, der er plantet i de seneste 20 år, er størstedelen til flisproduktion, i hvert fald i Vestjylland.

– Vi skal tænke langsigtet, hvis vi vil have en mere bæredygtig byggebranche, hvor vi for eksempel erstatter beton med træ, skal vi sikre, at vi planter de rette træsorter. Samtidig skal der plantes træer, som kan optage noget CO2 – det er jo også hele essensen i det her, påpeger Gert Alstrup. En stor bekymring er, om det ender som endnu en bureaukratisk tung proces.

– Vi har set det før: Ordninger, hvor administrationen tager overhånd. Hvis det bliver så komplekst, at der skal specialister til bare for at udfylde en ansøgning, bliver det svært for små og mellemstore virksomheder at være med. – For os mindre skoventreprenører handler det om at prioritere vores ressourcer: Skal vi investere i nye forretningsområder, ansætte flere medarbejdere og købe nyt materiel – eller fortsætte, som vi gør nu?

Vil være med fra starten

Gert Alstrup ser fornuften i at være med fra starten – i dialogen og forhandlingerne. – Vi vil kende vores rolle og bidrage med vores specialviden og lokalkendskab. Og skal det her lykkes, bliver der brug for alle hænder. Hvis processen tilrettelægges rigtigt, tror jeg faktisk, opgaven er forholdsvis enkel. – Men hvis bureaukratiet tager over, risikerer vi, at det hele går i stå – som vi har set det med forsvarsindkøb, hvor lange processer og bureaukrati har forsinket vigtige beslutninger.

– Det dejlige ved trepartsaftalen er, at der er en rigtig stor gensidig respekt – både fra landbruget og naturfredningsforeningerne. Derfor er det også vigtigt, at vi stadig kan kigge hinanden i øjnene, når vi er færdige. – Jeg vil være ked af, hvis de lokale entreprenører ikke får en del i det store arbejde, der ligger foran os, og det hele ender hos de store aktører.

Alstrup Skovservice

● Alstrup Skovservice, beliggende nær Videbæk, har i næsten 35 år specialiseret sig i skov- og naturpleje, blandt andet for Skov og Naturstyrelsen.
● Ejer Gert Alstrup Jensen står for tilbudsgivning og rådgivning, mens Jette Nielsen varetager administrationen.

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold