Hjem » DM&E i Bygge- & Anlægsavisen – Standardiseret nedrivningsplan skal bane vej for mere genbrug

DM&E i Bygge- & Anlægsavisen: Standardiseret nedrivningsplan skal bane vej for mere genbrug

Større nedrivninger over 250 m2 skal nu udføres som selektiv nedrivning og have en plan for sortering af materialer. Brancheorganisationen DM&E – Danske Maskinstationer og Entreprenører opfordrer alle entreprenører og nedrivere til at søge viden og sparring om de nye regler.

– Byggebranchen står for cirka 40 % af alt affald, der genereres i Danmark, og det tal skal vi have bragt ned. Desuden har mange byggematerialer et stort CO2-aftryk, så det er uholdbart at fortsætte, som vi har gjort i de seneste mange år. Fokus på genbrugsmaterialer øges derfor markant i disse år, og i branchen bliver behovet større, siger Jacob Chr. Nielsen, som kan fornemme, at nogle af materialetyperne er der allerede rift om. I flere og flere projekter stilles der direkte krav om brug af genbrugsmaterialer. Det kan være, at bygherren ønsker at følge en bæredygtig linje, men det kan også være nødvendigt at bruge genbrugsmaterialer for at overholde de nye skærpede krav til CO2- belastning for nybyggeri, siger Jacob Chr. Nielsen, branchedirektør i DM&E.

→ Læs hele artiklen i Bygge- & Anlægsavisen her

Invitation til netværksmøde om selektiv nedrivning

Som brancheorganisation, der arbejder for medlemmernes vilkår, ønsker vi at sikre, at regler og rammer kan omsættes til praktiske løsninger, der virker i hverdagen for medlemmerne. Derfor er det vigtigt at høre fra jer, så vi kan påvirke området.

Derfor inviterer vi til det nye faglige netværk for selektiv nedrivning, hvor virksomheder kan dele erfaringer, få input til praktisk håndtering af reglerne og være med til at påvirke branchens udvikling. Uanset om du repræsenterer en stor eller lille virksomhed, er du meget velkommen. Vi deler erfaringer, og gennem workshops identificerer vi de største barrierer og finder praktiske løsninger. Sammen kan vi få indflydelse på, hvordan kravene bliver implementeret og fulgt i praksis. Første møde finder sted denne torsdag:

Dato: 30. oktober 2025
Tid og sted: Kl. 10.00 – 13.00. Fangel Kro, Fangelvej 55, 5260 Odense

På dagen byder branchedirektør, Jacob Chr. Nielsen, velkommen og sætter rammerne for mødet.
Entreprenørkonsulent, Annett Lassen, giver et overblik over den selektive nedrivning, og Morten Munck fra TRE Ingeniør deler sine erfaringer og opmærksomhedspunkter i forhold til de nye regler.

→ Læs mere og tilmeld dig netværksmøde her

Har du spørgsmål om netværket?

Kontakt DM&E Branchedirektør Jacob Chr. Nielsen på [email protected] eller telefon +45 7641 3678 eller DM&E Entreprenørkonsulent Annett Bundgaard Lassen på [email protected] eller telefon +45 7641 3674.

→ Se invitationen i Pdf her

Kontakt os

Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.