Regeringen taler om at hæve bøderne for gyllekørsel på frossen jord til 50.000 kroner. Men i praksis kan reglerne være svære at navigere i, mener Simon Ludvigsen, der efterlyser rum til faglig vurdering.

Regeringen vil hæve bødeniveauet markant for landmænd og maskinstationer, der ulovligt spreder gylle på frossen jord.

Fremover kan det koste op til 50.000 kroner at overtræde reglerne, hvis det nye forslag – nu i høring – bliver vedtaget.

Hidtil har bøderne typisk ligget på 10.000–20.000 kroner, men skærpelsen skal fjerne den økonomiske gevinst, som nogle hidtil har haft ved at tage chancen og udbringe gylle i frostvejr frem for at investere i større gylletanke.

Samtidig lægges der op til, at kommunerne skal føre et tættere tilsyn, og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø vil udarbejde et inspirationskatalog, der kan styrke både kontrol og vejledning om opbevaringskapacitet og vinterudbringning.

For Simon Ludvigsen, ejer af Døllefjelde Maskinstation på Lolland, er sagen meget mere nuanceret:

– Her på Lolland, hvor terrænet er fladt, kan det nogle gange se ud, som om forholdene er egnede – også når det er koldt. Men jorden skal naturligvis være optøet, før man må køre. Det handler om at tage spaden i hånden og vurdere forholdene på dagen. Det er i sidste ende et spørgsmål om sund fornuft og om at følge reglerne, siger han.

Fra 1. februar er det igen tilladt at udbringe gylle, men reglerne er klare: Det må ikke ske, hvis jorden er frossen i pløjelagets dybde (cirka 15 centimeter), vandmættet, oversvømmet eller snedækket. I praksis er det dog langt fra enkelt.

– Man kan stikke spaden i jorden og mærke, men du kan jo ikke med sikkerhed forudsige, om det tør op i løbet af dagen. Det er nogle svære rammer at navigere i, og reglerne bliver næsten umulige at efterleve i praksis. Her må der være plads til faglig vurdering, siger Simon Ludvigsen.

Han understreger, at mængder og terræn spiller en afgørende rolle.

– Kører du 20–30 ton på en flad mark, så løber det ingen steder. Hvor skulle det løbe hen? Men smider du 60 ton på et skrånende stykke, så er det idioti – og det ved enhver fagmand, siger han.

Gylle-regler

● 1. februar er det tilladt at udbringe gylle.
● Forbudt, hvis jorden er:
- frossen i 15 centimeters dybde
- snedækket (mere end 90 pocent dækket / >0,5 centimeter sne)
- oversvømmet eller vandmættet
- sæt en spade i jorden og mærk. Hvis den er frossen i bundlaget, er udbringning ulovlig.

Kapacitet og sæson
Reglerne rammer også ind i maskinstationernes planlægning.

– Vi kører ca. 200.000 kubikmeter i foråret og 60.000 kubikmeter i efteråret – udlægger og Vredo. Bare i februar lægger vi typisk omkring 25.000 kubikmeter ud, hvilket giver luft i den travle periode. Med to mand kan vi lægge 85–100 kubikmeter ud i timen, og når sæsonen er omme, svarer det til cirka 100.000 kubikmeter pr. udlægger om året.

– Hvis februar tages fra os, bliver foråret muligvis mere presset. Men det er vores ansvar at tilpasse os og finde løsninger, der både er lovlige og effektive, vedgår Simon Ludvigsen.

Han peger på, at alternativer som større gylletanke og bedre dokumentation kan hjælpe med at håndtere kapaciteten uden at bryde loven.

Faglige løsninger
For maskinstationsindehaveren er det vigtigste, at man styrker de faglige løsninger frem for at lave flere forbud.

– Alle landmænd ved jo godt, at kvælstof, der løber Maskinstation i grøften, både er tabt værdi og skadeligt for miljøet. Og ingen har jo interesse i at spilde gyllen. Derfor giver det mening at arbejde med løsninger, hvor vi dokumenterer, hvordan vi mindsker udvaskningen, siger han.

Han peger på majs som et eksempel:

I stedet for at placere gyllen inden såning, kan vi vente og køre den ud midt i væksten. Når vi gør det efter radrensning, bliver næringsstofferne optaget langt hurtigere, og udvaskningen bliver minimal, forklarer han.

Branchen skal stå sammen
Simon Ludvigsen konstaterer, at der kan være flere plante- og miljøfaglige grunde til at køre gylle i koldt vejr – for eksempel mindre ammoniakfordampning – men han er klar i sin anbefaling:

– Selv om der kan være fordele, skal vi respektere reglerne. Miljøet og vores fælles omdømme er vigtigere end kortsigtet gevinst, siger han. Simon Ludvigsen opfordrer til, at landmænd og maskinstationer går forrest i ansvarligheden.

– Vi skal vise, at vi som branche tager ansvar. Det handler ikke kun om regler – det handler om tillid og respekt for samfundet og naturen.

Klar besked
Simon Ludvigsen mener, at løsningen ligger i kombinationen af faglighed og lovlydighed:

– Vi har et stort ansvar. Men det starter med at følge loven. Derefter kan vi arbejde for bedre rammer og mere fleksible løsninger – i dialog med myndighederne.

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold