Hjem » Når generationsskifte bliver en styrke

Når generationsskifte bliver en styrke

Hvordan gennemfører man et generationsskifte, samtidig med at virksomheden udvikler sig, moderniseres og vokser?

I dette oplæg på DM&E Vidensdage deler virksomhedsejere Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen deres erfaringer med et generationsskifte, der er blevet gennemført trin for trin – med blik for både drift, organisation og fremtidig vækst. Med afsæt i deres egen virksomhed Sejer Pedersen A/S fortæller de historien om rejsen fra en mere traditionel maskinstation til en moderne og professionelt drevet entreprenørforretning.

Generationsskiftet tog sin begyndelse allerede i 2005, hvor virksomheden blev struktureret af Sejer Pedersen med henblik på at gøre et fremtidigt ejerskifte muligt. I 2019 trådte næste generation ind som ejere, og de seneste seks år har budt på markante forandringer: styrkelse af organisationen, tydeligere ansvarsområder, digitalisering, modernisering af maskinparken og nye arbejdsmetoder.

I oplægget kommer Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen blandt andet omkring:

  • Hvordan man kan forberede et generationsskifte over mange år.
  • Opdeling i selskaber og trinvis overdragelse for at skabe et glidende ejerskifte.
  • Balancen mellem drift, kontrol og vækst.
  • Klar organisering og rollefordeling i en travl hverdag med mange “kasketter”.
  • Finansiering af generationsskiftet.

Oplægget er ikke en facitliste, men et ærligt indblik i, hvad der har virket i netop deres tilfælde – og hvilke overvejelser, valg og fravalg der har været undervejs. Målet er at inspirere andre virksomhedsejere og medarbejdere til at gøre sig de rigtige tanker om generationsskifte, uanset hvor i processen de befinder sig.

Et oplæg for alle, der står over for – eller blot ønsker at blive klogere på – generationsskifte i praksis i maskinstations- og entreprenørbranchen.

Om Entreprenørfirmaet Sejer Pedersen A/S
Siden Sejer Pedersen A/S blev grundlagt i 1984, har det arbejdet sig op til at være en af Danmarks førende og mest professionelle entreprenører (ud fra størrelse). Virksomheden råder over en moderne maskinpark og beskæftiger både ejere og medarbejdere med specialiserede kompetencer inden for produktion, planlægning og drift. Med fokus på effektiv opgaveløsning, høj faglig kvalitet og løbende investeringer i både mennesker og materiel har Sejer Pedersen A/S udviklet sig til en professionelt organiseret virksomhed med klare ansvarsområder og blik.

Fra venstre: Adm. Direktør Sejer Pedersen, Partner Joakim Pedersen, Partner Mathias Sejer Pedersen, Partner Helge Straadt Vestergaard, Partner Nicolai Sejer Pedersen


Se oplægget på DM&E Vidensdage: FREDAG DEN 16. JANUAR KL. 8.40-9.25

Sejr til Sejer Pedersen A/S – en vellykket generationsskifte i vækstfase
v/Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen, Sejer Pedersen A/S

→ Se alle oplæg på Vidensdagene her.


Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold


    Kontakt os

    Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.