Til Vidensdage forklarede chefkonsulent fra SEGES, hvad den nye regulering af kvælstofudledning betyder i praksis.
Fra 2027 får landbruget skærpede krav til, hvor meget kvælstof der må udledes fra hver enkelt bedrift. Det blev besluttet sidst i 2025 i en ny aftale, der følger op på Grøn Trepartaftalen fra 2024. Reduktionsmålene fastsættes i vandområdeplanerne.
Reguleringen betyder, at det ikke længere drejer sig om, hvor meget kvælstof der tilføres, men hvor meget der reelt udvaskes fra marken og ender i fjorde og kystområder.
Det betyder, at alle marker får en kvote – hvis størrelse endnu er ukendt – for kvælstofudledning, som beregnes ud fra jordens udvaskning, og hvor meget kvælstof der tilbageholdes i området.
Til Vidensdage fortalte Nanna Hellum Kristensen, chefkonsulent i Gødning og Planteernæring hos Seges Innovation, omkring 50 tilhørere, primært fra maskinstationer, om, hvad den nye regulering betyder i praksis, og hvad man kan gøre for at håndtere den bedst muligt.
– Hos SEGES mærker vi at der er et stort formidlingsbehov, fordi det er en helt ny måde at regulere på. En af de store usikkerheder er, at landmændene endnu ikke kender deres udledningskvoter, og dermed ikke deres reguleringstryk. SEGES har derfor valgt at offentliggøre en foreløbig prognose af udledningskvoten for alle bedrifter i Danmark.
Præcisionsjordbrug og efterafgrøder
Efter angivelse af hovedafgrøder kan landmanden se sin udledningskvote og beregnet basisudvaskning. Hvilke virkemidler har man så for at tilpasse sig? Nanna Hellum Kristensen pegede på, at man med præcisionslandbrug kan reducere udledningen med fire procent.
– Det tror jeg, at flere vil bruge, sagde hun.
Som andre muligheder nævnte hun placering af efterafgrøder eller nedsat gødningstildeling på et antal marker. Et alternativ er afgrødeskift med lavere udvaskning og afgrøder, der har en lav udvaskning, såsom græs og brak.
– Brak er et dyrt virkemiddel, men det kan være nødvendigt nogle steder.
Desuden kan man udnytte forskellene i retention på bedriftens forskellige marker. For eksempel skal man have majs der, hvor der er høj retention, fordi den udleder meget kvælstof. Et andet virkemiddel er at reducere, kvælstoftildelingen, men det kommer til at koste udbyttetab, forklarede Nanna Hellum Kristensen.
På nogle bedrifter bliver reguleringstrykket højt. Det kan betyde, at kvælstoftildelingen sandsynligvis må ned under den nuværende norm. Derfor bliver det endnu vigtigere at bruge gødningen præcist.
Mængden og typen af husdyrgødning vil have betydning for udvaskningen, ligesom tidspunktet for tildeling vil indgå i modelberegningen.
– Optimal udnyttelse af gyllen bliver sandsynligvis endnu vigtigere, når den nye regulering indføres, pointerede Nanna Hellum Kristensen.
Se nyheder med samme emne
Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold
