Hjem » Maskindemonstration; Udrensning af selvforyngelse i nåletræ

Maskindemonstration; Udrensning af selvforyngelse i nåletræ

Foto: Janne Bavnhøj og Tor Albrechtsen

Den 19. marts inviterede Naturstyrelsen til maskindemonstration i Bommerlund Plantage ved Padborg. Her blev der fokus på de praktiske udfordringer ved maskinel udrensning – og på hvordan løsningerne kan hænge bedre sammen med økonomien.

Naturstyrelsen åbnede Bommerlund Plantage for EU Life4Forest-projektet, der undersøger nye maskiner til udrensning i naturnært dyrkede nåletræsbevoksninger. Fremtidens skovdrift peger mod færre hænder i marken, så derfor er der stor interesse for at undersøge kendte maskiner og udvikle løsninger.


Maskiner, resultater og erfaringer

De fremviste maskiner bestod af en Silvatec Sleipner med Brackeaggregat og en Jacrac med buskrydderaggregat – begge baseret på rundsavsprincippet. Opgaven var at udrense for udviste hovedtræer i 7‑årsalderen med et stamantal på 14–17.000 pr. ha. En investering på 5–10.000 kr. pr. ha i udrensning er normalt, og i selvforyngede kulturer forventes det at forrente sig gennem en kortere omdrift.

Jacrac-maskinen viste lovende potentiale som let maskine, der kan køre uden at skabe skader. Dog var olietrykket for lavt til at drive aggregatet effektivt. Konceptet er dog interessant, at kunne arbejde udenfor de faste kørerspor.  En Malwa kunne måske være et bedre match teknisk.

Maskinerne blev ikke demonstreret i brug, så man kunne få en fornemmelse af deres arbejde. I stedet blev resultaterne præsenteret ud fra opmålinger før og efter arbejdet i forsøgsområdet og sammenholdt med timeforbrug.

Beregningerne tog dog ikke højde for førernes evaluering og erfaring med aggregaterne eller maskinernes tekniske forskelle, hvilket sandsynligvis har påvirket resultatet. Maskinførerne var tilstede, og kunne være godt med deres betragtninger i opgaven.

Resultaterne var blandede og generelt mindre tilfredsstillende end det manuelle arbejde – både kvalitets- og økonomisk. En af dagens refleksioner blandt deltagerne var, om fjernelse halvdelen af træerne kunne have givet bedre resultater, været lettere at håndtere for maskinføreren og samtidig forbedret økonomien.

Skoventreprenørerne skal investere i grejet og køre i maskinerne, mens skovfogederne skal være helt tydelige omkring skovens behov, hvad de vil, og hvad skoven skal blive til.


Nye teknologier og vejen frem

Der blev også præsenteret erfaringer med Moritz robotknuseren, der var afprøvet med et aggregat til underplantning med dækrodsplanter. Maskinen var lovende, men for langsom – men helt sikkert potentiale for optimering.

Skovpro arbejder sammen med Life-projektet om at udvikle maskinen til stribebearbejdning og såning. Maskinen er tidligere testet på en temadag, og tegningerne er nu klar. Forhåbentlig kan den opleves på DM&E’s stand på Naturmødet.

Projektet er støttet af EU Life-midler, og det er oplagt at følge op med en DM&E-temadag i samarbejde med maskingruppen, der stod for dagen.


Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold


    Kontakt os

    Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.