Just Easy Tools leverer løsninger, der gør en reel forskel i hverdagen – dér hvor arbejdet bliver udført. Med fokus på at mindske tunge løft, forbedre det fysiske arbejdsmiljø og forebygge arbejdsskader understøtter de DM&E’s medlemmers daglige arbejde på værkstedet og i produktionen. Det gør partnerskabet både relevant og meningsfuldt.
Med fokus på kvalitet, ergonomi og gennemtestede produkter har virksomheden opbygget en solid position på tværs af brancher og landegrænser – og er nu også blevet DM&E Partner.
Just Easy Tools ApS er en dansk virksomhed med base i Holstebro, specialiseret i udstyr til håndtering af dæk og hjul. Siden 2009 har virksomheden udviklet innovative løsninger, der øger sikkerhed, ergonomi og effektivitet inden for bl.a. landbrug, dækservice, industri, minedrift, havne og OEM-produktion – både i Danmark og internationalt. Virksomheden er 100% dansk-ejet og samarbejder udelukkende med danske underleverandører, primært fra lokalområdet omkring Holstebro. Hele produktionen samles og testes internt, så alle produkter er gennemtestede og klar til brug, inden de sendes ud til kunder verden over. Blandt Just Easy Tools’ kunder er virksomheder som Euromaster, John Deere, AGCO, CNH Industrial og Caterpillar.
Hvorfor er sikker hjul- og dæk- håndtering så afgørende?
– Just Easy Tools’ mission er at forbedre arbejdssikkerheden ved håndtering og skift af store og tunge dæk og hjul. I både landbruget og entreprenørbranchen er arbejdet med tvillingehjul, sprøjtehjul og store entreprenørdæk ofte forbundet med tunge løft og høj risiko for arbejdsskader – særligt når arbejdet foregår udendørs på marker, i grusgrave eller i ujævnt terræn. En arbejdsskade som en ødelagt ryg kan have alvorlige konsekvenser for den enkelte og i værste fald true hele arbejdslivet. Derfor er ergonomi og sikkerhed grundlæggende principper i udviklingen af virksomhedens løsninger, siger Lars Jørgensen, CEO.
Hvordan gør man sikker dækhåndtering mere tilgængelig?
– Gennem årene har virksomheden opbygget et bredt produktprogram, der tilsammen dækker hele processen omkring dækhåndtering: Easy Gripper, Easy Stacker og Easy Truck Trolley. For nylig har Just Easy Tools lanceret Easy Gripper Loader med ønsket om at gøre sikker dæk- og hjulhåndtering økonomisk tilgængelig for flere. Ved at skære de mest avancerede funktioner fra – såsom kameraer, lys og fuldhydraulisk rotation – og samtidig undgå fordyrende mellemled, er prisen reduceret væsentligt uden at gå på kompromis med sikkerheden, siger Lars Jørgensen.
Hvem kan få gavn af løsningen i praksis?
– Easy Gripper Loader kan hurtigt og nemt monteres (og efter brug afmonteres igen) på bl.a. gaffeltrucks, frontlæssere, teleskoplæssere og minilæssere og er velegnet til både værkstedsarbejde og opgaver ude på marken. Dermed kan fx maskinstationer selv klare opgaver som dæk- og hjulskift – også i pressede perioder – og undgå dyr nedetid, når maskiner ellers ville stå stille og vente på hjælp. Alle Just Easy Tools’ løsninger kan skræddersys, og virksomheden tilbyder både leje og mulighed for test, så kunderne kan afprøve løsningen i praksis, inden de beslutter sig, siger Lars Jørgensen.

Kontakt Just Easy Tools:
- Lars Nørgaard Hansen – Sales & Marketing Manager
- Mail: [email protected]
- Mobile: +45 2260 5636
Se nyheder med samme emne
Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold
