​Den grønne trepart er med til at tegne nye rammer for, hvordan vi bruger vores arealer. Det åbner også for nye muligheder for at dyrke og bruge biogene materialer herhjemme. Men ifølge Michael Birch fra MM Bioenergi er udfordringen ikke, om materialerne findes – men om der er nogen, der efterspørger dem.

​Hos MM Bioenergi arbejder man allerede med biomasse som skovflis, pileflis, halm og elefantgræs, og har også erfaring med at dyrke hamp til biogene byggematerialer. Det giver et konkret billede af, hvor langt vi er, og noget af løsningen er faktisk allerede i gang, fortæller Michael Birch:

– Vi dyrker jo allerede elefantgræs, og det kan bruges som tækkemateriale. Det bliver allerede brugt flere steder, så det handler ikke om, at alternativerne mangler, men om at få dem i spil i større skala. En stor del af det tækkemateriale, der bliver brugt i Danmark, kommer i dag fra udlandet – blandt andet Kina og Østeuropa. Derfor giver det god mening at se på, om vi kan producere mere selv, både af hensyn til forsyning og klima, fordi transport og produktionsforhold gør importeret tagrør til et mindre oplagt valg.

Robuste afgrøder – med klimaeffekt

Elefantgræs er ifølge ham interessant, fordi det allerede er en gennemprøvet afgrøde:

– Når først det er etableret, kan det producere i op mod 20 år og kræver kun meget begrænset gødning. Det er en robust afgrøde, som passer godt ind i den grønne dagsorden. Samtidig er dyrkning af både elefantgræs og pil med til at binde kulstof i jorden, og det er en vigtig del af det samlede klimaregnskab. Udfordringen er, at etableringen er relativt dyr, og det er nok noget af det, der holder udviklingen lidt tilbage – for hvis flere skal i gang, skal økonomien også hænge sammen fra starten.

Klar til næste skridt – men markedet halter

I dag bliver en stor del af biomassen stadig brugt til energi, fordi det er her, markedet er:

– Lige nu er energi desværre den eneste afsætningskanal, hvor der er volumen nok. Men det er ikke dér, vi ser det største potentiale på sigt. Der er et stort potentiale i at bruge materialerne til byggematerialer, hvor du kan lagre CO₂ i stedet for at sende det op i skorstenen. Hvis du for eksempel bruger det i plader i stedet for spånplader, så får du både et biogent materiale og en reel klimaeffekt. Og der sker allerede noget teknologisk – blandt andet med byggeplader, der holdes sammen af mycelium fra svampe i stedet for lim.

Selvom mulighederne er der, er rammerne stadig en udfordring:

– Det er tungt at få nye materialer godkendt. CE-processer tager tid, og det bremser udviklingen. Vi er klar til det – men der skal være nogen i den anden ende, der efterspørger det i større skala.

Han peger på, at den grønne trepart kan blive en del af løsningen:

– Vi var i gang før treparten, men vi følger selvfølgelig med i, hvad den kommer til at betyde. Hvis der kommer incitamenter eller krav, kan det sætte gang i efterspørgslen. Samtidig kan det være en god mellemløsning i arealanvendelsen. Skov er i praksis permanent, men her kan du dyrke noget, der både lever op til krav om miljø og drikkevandsbeskyttelse – og samtidig holde jorden i drift.

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold