Når kvælstofreguleringen fra 2027 flytter fokus fra gødningstildeling til beregnet udledning, får markplan, afgrødevalg, gødning og virkemidler større betydning. Torben Kamp fra Skamstrup Maskinstation frygter især uklare rammer og en omstilling, der bliver dyrere end nødvendigt.
Torben Kamps første reaktion på den nye kvælstofregulering var bekymring. Ikke over målet om en bedre kvælstofudnyttelse, men over usikkerheden ved overgangen til en udledningsbaseret markregulering.
Fra 2027 skal den enkelte bedrift overholde en udledningskvote for markerne i det enkelte kystvandopland og en basisudvaskningsgrænse. Det dokumenteres i et udlednings- og gødningsregnskab, hvor blandt andet afgrøder, gødningsanvendelse og kvælstofreducerende virkemidler indgår.
– Det værste er, at man ikke ved, hvor man står. Den enkelte landmand ved ikke engang rigtigt, hvordan han bliver ramt, siger Torben Kamp.
Da reguleringstrykket kan variere mellem oplande, kan markplan, sædskifte og placering af virkemidler påvirke bedriftens beregnede udledning. Derfor efterlyser han klare rammer og tid til at tilpasse driften.
– Vi skal blive dygtigere, og det bliver vi også hver dag. Men når man driver en fornuftig forretning, tilpasser man sig over tid. Man kan ikke bare ændre rammerne fra det ene år til det andet.
Rettidighed bliver afgørende
For maskinstationen vil kravene blandt andet kunne mærkes i planlægningen af gyllekørsel, opbevaringskapacitet og rettidig udbringning. Når kundernes regnskaber påvirkes af gødningstildeling, afgrødevalg, efterafgrøder og præcisionsgødskning, bliver både udførelse og registrering vigtigere.
– Det med at passe på gyllen, have tilstrækkelig kapacitet og få den kørt ud på de rigtige tidspunkter er vi blevet meget dygtigere til de seneste fem-ti år.
Der skal fortsat snittes, høstes og udbringes husdyrgødning. Torben Kamps største bekymring gælder kunderne, som skal få den faglige plan og økonomien til at hænge sammen.
– Det skal gå godt for mine kunder. Det er deres livsbrød, og hvis ikke de har en god forretning, får vi heller ikke en god forretning. Vi er afhængige af hinanden.
Mere samarbejde på tværs
Omkring 90-95 procent af Skamstrup Maskinstations omsætning kommer fra kvægsektoren. Bedrifter med mange dyr og et begrænset jordtilliggende kan efter Torben Kamps vurdering få behov for tættere samarbejde med planteavlere, så arealgrundlag, afgrødefordeling og husdyrgødning tænkes sammen.
– De, der ikke har jord nok selv, skal nok samarbejde mere med planteavlere for at få ligningen til at gå op. Det her bliver en kunst.
Han advarer samtidig om mere transport, hvis gylle skal flyttes længere for at få mark- og gødningsplanerne til at passe.
– Det bliver dyrt for alle. Man kommer til at flytte gylle rundt, og så kan man godt spørge, hvad det betyder for både økonomien og CO2-aftrykket.
Maskinstationerne investerer løbende i udbringningsteknik, præcision og dokumentation. Men ændres regler og beregningsforudsætninger hurtigt, kan nyere teknologi miste værdi, før den er tjent hjem.
For Torben Kamp handler det ikke om at afvise udvikling, men om at gennemføre den på et fagligt og økonomisk holdbart grundlag.
– Det er dygtighed, sund fornuft og lidt ydmyghed, der skaber velfærd og flytter verden. Men så skal vi også have tid til at gøre arbejdet ordentligt.
