Efter næsten 30 år med grenknusning valgte Jan Lauridsen fra Brøndbjerg Skovservice at skifte spor. De store maskiner blev solgt, og i stedet satsede han på mindre skovmaskiner og mere skånsomme arbejdsmetoder.

I dag fylder skovning og naturpleje mere i ordrebogen – på et marked, hvor hensynet til jordbund, bevoksning og maskinernes aftryk er blevet en stadig større del af opgaven.

Solen står mellem træerne i Velling Skov denne onsdag formiddag. Terrænet er kuperet, og flere steder er skovbunden våd. Alligevel arbejder en Malwa 560 sig ubesværet mellem træerne.

Bag joysticket sidder Anders Ulnits Lauridsen, søn af Jan Lauridsen. Anders er oprindeligt uddannet tømrer, men kom ind i sin fars virksomhed for 11 år siden, da han fandt ud af, at han hellere ville arbejde i skoven. I dag har han specialiseret sig i arbejdet med Malwaen og står for en stor del af de opgaver, som virksomhedens nye retning har ført med sig.

Denne formiddag er han på en naturplejeopgave for Naturstyrelsen, hvor sitkagran skal fjernes for at give mere plads til den hjemmehørende bevoksning.

Det afgørende er derfor ikke kun, hvilke træer der skal væk, men i høj grad også hvad der skal blive stående.

– Det er en virkelig kuperet og våd skov, og maskinen er rigtig god til at kravle. Du kan næsten køre steder, hvor du knap nok kan gå med almindelige sko, fortæller Anders. Malwaens beskedne bredde gør samtidig, at han kan arbejde mellem træerne uden først at skulle rydde en bred vej ind.

– Du kan lave noget ret delikat arbejde uden at skulle fælde alt muligt for at komme frem. Nogle steder kan du praktisk talt ikke se bagefter, at jeg har været der, fortæller Anders.

Netop den type opgaver fortæller meget godt historien om den retning, Brøndbjerg Skovservice har taget.

Fra juletræer til skoventreprenør

Det hele begyndte hos Jans far, Arne Lauridsen, der drev landbrug og havde plantet juletræer.

Jan hjalp med at passe dem, og i begyndelsen af 1990’erne begyndte han også at køre for andre.

– Jeg kom ud og snakkede med andre og blev grebet af erhvervet. Derfor endte det også med, at jeg i 1993 købte en maskine til mekanisk rensning og sprøjtning, og så begyndte jeg også at køre lidt for Skovdyrkerforeningen, fortæller Jan.

Opgaverne voksede med blandt andet netning, pallepakning og læsning af juletræer. I 1994 fik Jan øje på grenknusning.

– Jeg syntes, det var smart og kunne se et potentiale i det. Så jeg købte en grenknuser og en traktor. Det blev egentlig starten på Brøndbjerg Skovservice.

Grenknusning og rodfræsning blev siden en stor del af virksomheden.

Men efter mange år begyndte Jan også at se en bagside.

– Når man har kørt med grenknuser i mange år, så ser man nogle ting. De store maskiner kan gøre et voldsomt indgreb i de små skove. Der kommer dybe spor, og jeg begyndte at tænke på, om man kunne gøre det på en anden måde med mindre maskiner. Samtidig var økonomien i grenknusningen ikke længere så interessant.

– Efter omkring 30 år var jeg også blevet lidt træt af det. Der var ikke super økonomi i det, og det var dyrt at køre med. Der skulle ske noget andet. Jan begyndte derfor at spørge skovfolk, private skovejere og kommuner, om de kunne se et behov for en mindre maskine, der kunne arbejde med smallere spor og mindre påvirkning af skovbunden. Det kunne de.

Grenknuseren og flere af virksomhedens øvrige redskaber blev solgt. Ind kom i stedet en Malwa 560.

– Jeg solgte det, jeg havde kørt med i mange år, og satsede på Malwaen. Tanken var, at vi f.eks. kunne komme ud til en lille skovejer, skove træerne og få materialet kørt ud igen med smalle spor. Så kunne vi tage hele opgaven.

Anders Ulnits Lauridsen er søn af Jan Lauridsen og oprindeligt uddannet tømrer. I dag har han specialiseret sig i arbejdet med Malwaen og løser en stor del af virksomhedens skov- og naturplejeopgaver.

Markedet pegede en anden vej

Malwa 560 kan bruges i forskellige opsætninger til blandt andet skovning og udkørsel, og fleksibiliteten var en vigtig del af Jans idé. Men det viste sig hurtigt, at markedet efterspurgte noget lidt andet end det, han først havde forestillet sig.

– Jeg troede egentlig, at hovedbeskæftigelsen skulle være første- og andengangsudtyndinger i nåletræer. Men noget af det, vi laver allermest i dag, er fældeudkørsel. Det havde jeg ikke regnet med. Med en savgrab kan træerne fældes og håndteres direkte, og det gør det muligt at arbejde selektivt uden nødvendigvis at anlægge traditionelle brede kørespor.

– Det har været en succes. Vi kører meget for Naturstyrelsen, og de er vældig begejstrede for, at vi kan komme ind så mange steder. Også hos private skovejere er opgaverne ændret.

– Der skal ikke bare ryddes. Vi kommer også med idéer til, hvad der skal stå tilbage, og hvordan skoven skal se ud bagefter. Det laver vi meget af. Det færdige resultat er med andre ord blevet en større del af entreprisen.

Med aggregatet på kranen kan Anders arbejde selektivt med de træer, der skal fjernes. På opgaven i Velling Skov er det sitkagran, der tages ud. Pointen er ikke bare at få træet ned, men at kunne arbejde mellem den bevoksning, der skal bevares, uden først at skabe brede kørespor gennem skoven.

Den rigtige maskine til opgaven

For Jan handler udviklingen ikke om, at små skovmaskiner skal erstatte de store.

– De store maskiner har helt klart deres plads. Det handler om den rigtige maskine til den rigtige opgave.

På store produktionsopgaver er høj kapacitet afgørende. Men ved selektiv fældning, på små arealer eller i vådt og kuperet terræn kan andre egenskaber veje tungere.

Det er Velling Skov et eksempel på. Her skal sitkagran fjernes, samtidig med at så meget som muligt af den øvrige bevoksning bevares.

En større maskine med høj kapacitet ville ikke nødvendigvis være glad for sådan en opgave her. Den er bygget til noget andet. Dens energi er bedre brugt andre steder, siger Anders.

Han fremhæver samtidig, at resultatet ikke alene afhænger af maskinen.

– Man skal også være løsningsorienteret. Når jeg er færdig, skal det se ordentligt ud. Hvis der ligger noget, der lige skal trækkes væk, så gør jeg det. Så skal der ikke komme en skovarbejder bagefter og rydde op.

Når sporene helst skal væk

Jan oplever, at kunderne er blevet langt mere opmærksomme på maskinernes aftryk.

– I den tid, jeg har haft de små maskiner, er det kun gået én vej. Der er kommet flere af dem ud at køre, og efterspørgslen er blevet større. Skovejerne gider ikke have de store aftryk i deres skove.

På en opgave på Poulstrup Hede stod det ligefrem i udbuddet, at arbejdet ikke måtte efterlade spor.

Jan skulle blandt andet tynde ud og fælde træer med Malwaen og savgrabben.

– Da biologen kom bagefter, spurgte han: ”Hvor har du kørt?” Jeg havde kørt over det hele, siger Jan.

For ham er det et godt billede på den udvikling, der finder sted.

Kunderne vil stadig have en effektiv entreprenørløsning. Men kravene til, hvordan opgaven udføres, og hvordan arealet ser ud bagefter, har flyttet sig.

Malwa 560 blev et vendepunkt for Brøndbjerg Skovservice. Jan Lauridsen solgte blandt andet grenknuseren og satsede i stedet på mindre skovmaskiner, som kan komme ind på arealer, hvor plads, jordbund, og hensynet til den bevoksning, der skal stå tilbage, sætter andre krav til materiellet.

Flere naturhensyn – nye opgaver

Jan forventer, at blandt andet den grønne trepart, omlægninger i statens skove og et øget fokus på naturpleje vil skabe flere opgaver, hvor mindre maskiner har deres berettigelse.

– Nogle af de opgaver, vi laver omkring Silkeborg nu, kan ikke løses på samme måde med en større maskine. Det er den vej, det går. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Mere nedbør kan ifølge Jan trække i samme retning, fordi lavere vægt og mindre tryk på skovbunden bliver en fordel på våde arealer.

I dag har Brøndbjerg Skovservice to Malwa 560’ere i forskellige opsætninger samt en Menzi Muck – den såkaldte edderkopmaskine – til særlige opgaver på blandt andet skråninger og vanskeligt tilgængelige arealer.

Det er et godt stykke fra den grenknusning, der i mange år var en central del af virksomheden.

Men skiftet er kommet trin for trin. Jan så, at opgaverne ændrede sig. Han spurgte kunderne, hvad de havde brug for, og valgte at sælge noget af det materiel, han kendte, for at satse på noget andet.

– Det er blevet den retning, det går i. Der bliver stillet andre krav til, hvad man efterlader, og hvordan man kommer rundt. Og jeg tror kun, vi kommer til at se mere af det.

Tilbage i Velling Skov fortsætter Malwa 560’eren mellem træerne.

Sitkagranene skal væk. Den øvrige bevoksning skal have plads. Og når maskinen er kørt videre, skal skovbunden helst fortælle så lidt som muligt om, at den overhovedet har været der.

For Brøndbjerg Skovservice er det blevet en del af forretningen ikke nødvendigvis at have den største maskine, men at have den rigtige løsning, når opgaven ændrer sig.

---

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold

---