Denne artikel giver et økonomisk overblik over udviklingen blandt landbrugsmaskinstationer med udgangspunkt i regnskabstal for 50 virksomheder. Der ses dels på resultaterne for 2025, dels på udviklingen over femårsperioden fra 2021 til 2025 for de samme virksomheder.
Formålet er ikke alene at vise, hvordan virksomhederne har udviklet sig økonomisk, men også at se nærmere på nogle af de forhold, der har betydning for maskinstationernes indtjening, investeringer og omkostningsstruktur.
Der er tre centrale nedslagspunkter:
Hvordan ser tallene ud for landbrugsmaskinstationer med og uden eget landbrug?
Kan man investere sig ud af en høj vedligeholdelse på virksomhedsniveau?
Hvordan ser tallene ud for de virksomheder, som har investeret mest sammenlignet med de virksomheder, som har investeret mindst?
Med og uden eget landbrug
I nedenstående figurer er regnskabsresultaterne for 50 landbrugsmaskinstationer opdelt i virksomheder med eget landbrug (27 stk.) og uden eget landbrug (23 stk.). Tallene er samlet for 2025.
Figur 1 viser, at der ikke er den store forskel på driftsresultatet for maskinstationer med og uden eget landbrug.
Driftsresultatet udgør henholdsvis 11 procent og 10 procent af omsætningen. Det peger på, at selve tilstedeværelsen af et eget landbrug ikke nødvendigvis er afgørende for maskinstationens evne til at skabe et tilfredsstillende driftsresultat.
Forskellen bliver mere tydelig, når der ses på afkastningsgraden. Der ligger virksomheder uden eget landbrug på gennemsnitligt 9 procent, mens virksomheder med eget landbrug ligger på 6 procent.
En væsentlig forklaring er, at jordværdien fylder betydeligt i balancen hos virksomheder med eget landbrug.
Jordværdien udgør i gennemsnit omkring halvdelen af balancen. Det betyder, at der skal tjenes et større resultat på den samlede investerede kapital for at opnå samme afkastningsgrad.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at en lavere afkastningsgrad ikke nødvendigvis betyder, at virksomheden drives dårligere. Den kan i høj grad være et resultat af, at virksomheden har en større kapitalbinding i jord og andre aktiver.
Den største forskel mellem de to grupper ses i de beregnede kreditdage. Kreditdagene er beregnet ud fra debitorsaldoen ultimo regnskabsperioden. Her spiller afregningen fra det tilknyttede landbrug en væsentlig rolle, da afregningen for næsten alle virksomheder med eget landbrug sker omkring regnskabsårets afslutning. Det kan derfor give et øjebliksbillede, som ikke nødvendigvis afspejler den normale likviditetsmæssige situation gennem året.
Ser man på udviklingen over hele femårsperioden, er der samtidig sket en betydelig vækst i omsætningen. Omsætningen er steget med henholdsvis 46 procent for maskinstationer med eget landbrug og 38 procent for maskinstationer uden eget landbrug.
Det er en vækst, der både skal ses i sammenhæng med øget aktivitet, prisudviklingen på maskinstationernes ydelser og de generelle omkostningsstigninger i perioden. Tallene viser dermed, at maskinstationerne samlet set har haft en betydelig omsætningsmæssig vækst, uden at forskellen mellem de to virksomhedsformer er markant.
Kan man investere sig ud af høj vedligeholdelse?
Det korte svar er nej – ikke på virksomhedsniveau.
Det betyder ikke, at investeringer i nye maskiner ikke kan reducere vedligeholdelsesomkostningerne på bestemte maskiner eller arbejdsområder. Det kan de naturligvis. En nyere maskinpark vil ofte have færre reparationer og en lavere risiko for uforudsete driftsstop.
Men når man ser på hele virksomheden, er der ikke nogen tydelig sammenhæng mellem investeringsniveauet og vedligeholdelsesprocenten.
I figur 2 er virksomhederne opdelt i de bedste 20 procent og dårligste 20 procent målt på henholdsvis laveste og højeste vedligeholdelse i procent af omsætningen.
Interessant nok er det i store træk de samme virksomheder, som ligger lavt og højt på vedligeholdelse i både 2025 og 2021. Det tyder på, at vedligeholdelsesniveauet ikke alene bestemmes af, hvor meget der investeres i nye maskiner.
Der kan være flere forklaringer. Maskinernes alder og type spiller naturligvis en rolle, men det samme gør anvendelsesintensitet, arbejdsopgaver, kørselsforhold, vedligeholdelsesstrategi og virksomhedens måde at håndtere reparationer på.
Derudover kan en virksomhed med en ældre maskinpark have en højere vedligeholdelse, men samtidig have relativt lave kapitalomkostninger. Omvendt kan en virksomhed med en ny maskinpark have lavere reparationsomkostninger, men højere afskrivninger og finansieringsomkostninger.
Det interessante er derfor, at høj vedligeholdelse ikke nødvendigvis er lig med dårlig økonomi.
Set over fem år er omsætningen steget med henholdsvis 31 procent for virksomhederne med lav vedligeholdelse og 28 procent for virksomhederne med høj vedligeholdelse. Der er altså ikke nogen markant forskel på den omsætningsmæssige udvikling.
Afkastningsgraden er heller ikke afgørende forskellig mellem de to grupper. Det understreger, at en virksomhed godt kan have en driftsmæssigt fornuftig økonomi, selv om vedligeholdelsesomkostningerne ligger relativt højt.
Det afgørende er derfor ikke nødvendigvis, om vedligeholdelsesprocenten er høj eller lav isoleret set. Det afgørende er, om det samlede omkostningsniveau står mål med den omsætning og indtjening, virksomheden skaber.
Hvad betyder investeringsniveauet for væksten?
Det tredje spørgsmål er, om der er forskel på virksomheder med et højt og et lavt investeringsniveau.
Figur 3 er udarbejdet som et genvirksomhederne med henholdsvis det højeste og laveste niveau for maskininvesteringer.
Her bliver forskellen i virksomhedernes udvikling mere tydelig.
For virksomhederne med det laveste investeringsniveauer omsætningen steget med 13 procent fra 2021 til 2025. For virksomhederne med det højeste investeringsniveauer omsætningen derimod steget med hele 60 procent.
Det er en betydelig forskel og viser, at investeringsniveauet i høj grad hænger sammen med virksomhedens størrelse og vækst. De virksomheder, der har investeret mest i maskiner, er også i højere grad de virksomheder, som har udvidet deres aktivitet.
Det er dog vigtigt ikke at konkludere, at høje investeringer i sig selv skaber højere indtjening. Tallene kan lige så godt afspejle, at virksomheder i vækst har været nødt til at investere for at kunne håndtere en større omsætning.
En maskinstation, der får flere kunder og flere hektar at udføre arbejde på, har behov for større kapacitet. Det kan betyde flere traktorer, større redskaber eller specialmaskiner. Investeringen bliver dermed et resultat af væksten – og ikke nødvendigvis årsagen til den.
Samtidig viser tallene, at højere investeringer ikke automatisk giver en bedre afkastningsgrad. Faktisk er afkastningsmed det laveste investeringsniveau.
Det kan være et vigtigt perspektiv i en branche, hvor der ofte er fokus på at have den nyeste og mest effektive maskinpark. En stor investering kan være nødvendig for at fastholde eller udvide aktiviteten, men den skal samtidig kunne forrentes gennem den ekstra omsætning og indtjening, som investeringen skaber.
Hvad kan vi lære af tallene?
Samlet set tegner regnskabstallene et billede af en branche med betydelig vækst, men også med store forskelle i den måde, virksomheder driver deres forretning på.
For det første er der ikke nogen markant forskel i driftsresultatet mellem maskinstationer med og uden eget landbrug. Forskellen i afkastningsgrad kan i høj grad forklares af den større kapitalbinding, som følger med jord og landbrugsaktiver.
For det andet viser analysen, at man ikke nødvendigvis kan investere sig ud af en høj vedligeholdelse på virksomhedsniveau. Nye maskiner kan reducere reparationer på konkrete arbejdsområder, men den samlede økonomi afhænger af langt flere faktorer.
Endelig viser analysen, at de virksomheder, der investerer mest, også er dem, der har haft den største omsætningsvækst. Men høj investering er ikke ensbetydende med højere afkast. Tværtimod viser tallene, at virksomheder med et lavere investeringsniveau kan opnå en højere afkastningsgrad.
Det peger på en vigtig pointe: Det er ikke størrelsen på maskinparken, der i sig selv afgør, om en maskinstation har en god økonomi. Det afgørende er, om maskinerne bliver udnyttet tilstrækkeligt og skaber en omsætning og indtjening, der står mål med den kapital, der er bundet i dem.
For den enkelte maskinstation handler det derfor ikke nødvendigvis om at have den nyeste eller største maskinpark, men om at finde det investeringsniveau, der passer til virksomhedens kunder, arbejdsopgaver, kapacitet og vækstambitioner.
Se nyheder med samme emne
Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold
