Hjem » Hvorfor skal virksomheden betale moms ved en bilskade?

Hvorfor skal virksomheden betale moms ved en bilskade?

Skrevet af FPR Forsikringsmægler

Når uheldet er ude, og man er forsikret, forventer man naturligvis, at forsikringen betaler regningen. Men med selve momsen fungerer det lidt anderledes.

I et eksempel med en virksomhedsbil, hvor der er sket en skade, og forsikringen skal betale for reparation af bilen, vil forsikringsselskabet altid betale regningen med moms til værkstedet.

Men hvis bilen tilhører en momsregistreret virksomhed, skal virksomheden bære momsen, fordi den kan trække momsen fra i sit momsregnskab.

Det kaldes ofte, at virksomheden “løfter egen moms”.

Helt enkelt foregår det sådan her:

Forsikringsselskabet
→ betaler regningen til værkstedet, inklusive moms.

Virksomheden
→ betaler momsen til forsikringsselskabet, hvis virksomheden har fradragsret.

Momsregnskabet
→ virksomheden fratrækker momsen som indgående moms.

Du kan også komme til at betale modpartens moms

Momsloven og forsikringsvilkårene er bygget op omkring fradragsret, ikke ansvar.

Det betyder, at hvis jeres virksomhed har fuld fradragsret, og modparten i en skade ikke er momsregistreret, skal I i sidste ende bære momsen – både på jeres egen bil og på modpartens reparation – uanset hvem der har ansvaret for uheldet.

Det skal I, fordi I kan trække momsen fra i jeres momsregnskab, og forsikringsselskabet derfor ikke dækker den som et tab.

I momslovens §37 og §38 er det nærmere beskrevet, hvad der er fradrag for.

Tag evt. en snak med din revisor, regnskabsafdeling eller SKAT.

Er du i tvivl om en momsopkrævning i forbindelse med en skade, er du altid velkommen til at kontakte FPR Forsikringsmægler på 70 20 29 29.


Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold


    Kontakt os

    Få et hurtigt overblik over de fordele, du har glæde af som medlem af DM&E.