​Som skoledreng cyklede Nicolai Schak hjem i fuld fart for at se naboens maskiner arbejde i marken. Nu er han færdig som jordbrugsmaskinfører, hædret med et legat på 12.500 kroner og på vej til et halvt års arbejde i Australien. Hans forløb viser, hvad der kan få unge til at vælge branchen: De skal se faget, tages alvorligt og have mulighed for at vokse med ansvaret.

– Når klokken slog tre i folkeskolen, cyklede jeg alt, hvad jeg kunne hjem for at se, om de mon kørte ude ved mit hus.

Nicolai kommer ikke fra en landbrugsfamilie. Men tæt på barndomshjemmet ved Blommenslyst i Odense lå et mindre planteavlsbrug, og naboens arbejde i marken fangede tidligt hans interesse.

– Det var den klassiske drengedrøm med de store maskiner, fortæller han.

Nicolai blev med andre ord ikke fanget af en uddannelsesbrochure. Han blev fanget af at se faget i virkeligheden og møde menneskene bag.

Maskinerne blev til værktøj

De store maskiner blev indgangen til branchen. Men under uddannelsen fandt Nicolai ud af, at faget rummer langt mere end at sidde bag et rat.

– De store maskiner er jo bare blevet værktøj nu. Jeg er begyndt at interessere mig mere for præcisionslandbrug. Det er virkelig spændende, hvordan vi kan optimere branchen og gøre tingene bedre.

Han peger blandt andet på jordprøver, mere præcis sprøjtning og de muligheder, den teknologiske udvikling giver for at arbejde mere målrettet med produktionen. På det afsluttende skoleforløb på Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus arbejdede eleverne blandt andet med entreprenørmaskiner og 3D-maskinstyring.

Hestekræfterne er lette at få øje på. Det er fagligheden bag dem ikke altid.

Og selv om mange timer bliver tilbragt alene i førerhuset, er opgaven fælles.

– Det er super fedt at køre de store maskiner, men det er også sammenholdet med kollegerne. Der er jo ikke kun én mand om sådan en mark. Man skal tale sammen og samarbejde om at løfte opgaven.

Der skal også stå nogen klar til at sige ja

Nicolai begyndte som lærling hos Egekærslund Maskinstation som 16-årig, direkte fra folkeskolen. Her blev gode kolleger afgørende for, at han turde spørge, prøve sig frem og tage mere ansvar.

– Jeg har nogle gode kolleger, som jeg kan stille alle de dumme spørgsmål. Hvis der er noget, jeg gerne vil prøve, skal jeg bare tage initiativet og sige det. Så er der nogen, der stopper op og viser mig, hvordan det virker.

Et konkret eksempel kom, da der manglede en medarbejder på gylleholdet. Nicolai stod ved siden af traktoren, syntes, at opgaven så spændende ud, og spurgte, om han måtte prøve.

Inden der var gået en time, var han blevet fast mand på opgaven. Han fortsatte med den i et helt år, og senere overtog han førersædet i gylleudlæggeren.

– Det var aldrig planen, at jeg skulle køre den. Jeg stod bare ved siden af og syntes, den så spændende ud, og så spurgte jeg, om det var noget, jeg måtte prøve.

Det er en lille scene med en stor pointe for branchens kamp om fremtidens arbejdskraft: Færdige fagfolk opstår ikke af sig selv. Når en ung viser interesse, skal nogen have tid til at stoppe op, forklare og give plads til at prøve.

»Der tog jeg grueligt fejl«

Før Nicolai begyndte på uddannelsen, forestillede han sig ikke, hvor meget faglighed der lå bag arbejdet.

– Jeg tænkte først: Hvad skal jeg på skole for? Er det ikke bare at køre maskinen? Der tog jeg grueligt fejl. Jeg har lært rigtig meget på skolen, og jeg har været virkelig glad for at gå på JU.

Max Frederiksen, underviser på Jordbrugets UddannelsesCenter Aarhus, har fulgt Nicolais udvikling. Han fremhæver især den vedholdenhed og det engagement, Nicolai har vist gennem uddannelsen.

– Han har gennemgået en kæmpe udvikling og holdt fast hele vejen igennem,« siger Max Frederiksen.

Ud over skolearbejdet har Nicolai engageret sig i LandboUngdom på Fyn og arbejdet grundigt med sit afsluttende projekt.

Indsatsen blev belønnet med et legat på 12.500 kroner fra Fonden Aarupgaard. Nicolai var det år den eneste elev i landet på jordbrugsmaskinfører-specialet, der modtog legatet.

– Jeg var meget overrasket. De sagde, at de havde set, hvor langt jeg var kommet, og at jeg virkelig gik op i det. Jeg er da stolt af mig selv – men jeg havde godt nok ikke set den komme.

Næste mark ligger i Australien

Uddannelsen bliver ikke endestationen. Nicolai fortsætter hos Egekærslund frem til november. Derefter rejser han til Australien, hvor han skal arbejde i omkring et halvt år.

– Jeg vil gerne se, hvordan andre lande gør det, og om jeg kan tage noget med hjem. Måske kan jeg også tage noget af vores viden fra lille Danmark med til dem. Jeg tror, det bliver rigtig lærerigt.

Planen er foreløbig, at han vender tilbage til Egekærslund efter opholdet. Uddannelsen har dermed åbnet døren til både et fast arbejde, ny teknologi og erfaringer langt uden for den danske markkant.

Fra cyklen hjem mod naboens mark til et førerhus på den anden side af jorden er der langt. Men drivkraften er stadig den samme: lysten til at se, lære og prøve.

Hans råd til andre unge, der overvejer samme vej, er derfor enkelt:

– Bare gør det. Det er en drengedrøm til at starte med, men der ligger langt mere i det, end man ser på overfladen.

Også faglært: Mathias Meisner Lemvig

Egekærslund kan fejre to færdiguddannede elever. Mathias Meisner Lemvig er blevet landmand med speciale i planter efter sit skoleforløb på Dalum Landbrugsskole og fortsætter nu som faglært i virksomheden.

Han har haft hele sin læretid hos Egekærslund. I 2025 var han blandt de tre nominerede, da GLS-A skulle kåre årets bedste lærling. Han vandt ikke titlen, men nomineringen placerede ham blandt årets tre bedste lærlinge.

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold