Hvad er en skov – og har definitionen ændret sig gennem tiden?
Her kan du blive klogere på, hvad man tidligere forstod ved skov, og hvad begrebet dækker over i Danmark i dag.

Den gammeldags definition

En gammeldags skovfoged definerede primært en skov ud fra et forstligt og produktionsorienteret synspunkt, hvor skoven var en levende ressource, der skulle plejes, høstes og forvaltes med fokus på tømmerproduktion og økonomi.

Her er de centrale kendetegn ved den gammeldags opfattelse af skov:

• Skoven var i høj grad en træager. En god skov var kendetegnet ved velplejede træbevoksninger, hvor træerne voksede sig store, lige og sunde, så de kunne sælges som værdifuldt tømmer.
• For en traditionel skovfoged var en skov ikke bare træer, der voksede vildt. Det var et “plantesamfund”, hvor træer udgjorde hovedbestanddelen, og hvor menneskelig indgriben (drift) var nødvendig for at sikre kvaliteten.
• En ideel skov var ofte “sluttet”, hvilket betyder, at trækronerne dækkede arealet så tæt, at der opstod et mikroklima, og stammerne rensede sig selv for grene i bunden.
• Gammeldags skovbrug handlede meget om “kulturer” – plantning efter fældning (f.eks. bøg eller gran), udtynding for at give lys til de bedste træer og beskyttelse mod vildtskader.
• Hvor man i dag ofte lader dødt ved ligge af hensyn til biodiversiteten, ryddede man tidligere op for at undgå skadedyr som barkbiller og for at holde skoven fremkommelig.
• Træarter, der ikke gav godt tømmer, såsom pil og birk på visse jorde, blev ofte betragtet som “ukrudt”, der skulle fjernes for at give plads til de mere værdifulde arter.

Sammenfattende definerede en gammeldags skovfoged skoven som et forvaltet, ordentligt og produktivt areal, hvor træerne blev passet som en afgrøde fra plantning til høst.

Den moderne definition

I dag defineres skov mere teknisk – både i Danmark og internationalt (bl.a. af FAO, FN’s fødevare- og landbrugsorganisation).

En skov er typisk et areal på mindst 0,5 hektar og mindst 20 meter bredt, bevokset med træer, der kan blive mindst 5 meter høje og med et kronedække på mindst 10 %.

Skovdyrkning, juletræskulturer og midlertidigt ubevoksede arealer (f.eks. efter fældning) regnes også som skov. Hovedanvendelsen må ikke være landbrug (f.eks. frugtplantager), men gamle juletræskulturer, der ikke er i drift og pyntegrønt tæller med. 

Klassificering og undtagelser
Der findes også forskellige typer og betegnelser:

• Fredskov: Arealer, der er underlagt skovloven, skal bestå af træer – eller udvikle sig til – sluttet skov.
• Naturskov: Skov, der er opstået naturligt uden menneskelig indblanding.
• Plantage: Systematisk plantet skov på jord, der tidligere ikke bar træer.
• Andet træbevokset areal: Arealer med 5-10 % kronedække (f.eks. tilgroende hede) eller lave træer og buske under 5 meters højde, betragtes ikke som skov, men som andet træbevokset areal.

Selvom et område har træer, kaldes en mindre samling for en remise eller lund, mens læhegn og spredte træer i det åbne land typisk ikke defineres som skov. I biomassesammenhæng betegnes læhegn og remiser eller lunde for ikkeskov.

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold