Hos MR Skovservice handler fremtidens arbejdskraft ikke kun om at finde lærlinge. Det handler også om branchens renommé, faglig stolthed, frihed til at tage ansvar – og om at tage unge alvorligt fra første dag.

Der er håndværk, alle kender. Tømrer. Elektriker. Smed. Murer. Og så er der fag, som mange først skal have forklaret, før de forstår, hvad de egentlig rummer. Arborist er et af dem. Skov- og naturtekniker et andet.

Det er en udfordring, hvis branchen skal tiltrække flere unge. For hvordan vælger man en uddannelse eller en arbejdsplads, hvis man ikke ved, hvad arbejdet kræver, hvilke muligheder der findes – eller hvilken faglig stolthed der ligger i det?

Hos MR Skovservice møder vi ejer Martin Riggelsen samt Lasse Rahbek og Frederik Skovby Nielsen, der begge er i lære som arborister. Samtalen handler om lærlinge, oplæring og fremtidens arbejdsmarked. Men den kommer hurtigt til også at handle om branchens omdømme.

For i kampen om de unge er det ikke nok at have arbejde nok. De unge skal kunne se faget. De skal kunne se mulighederne. Og de skal kunne mærke, at der er en arbejdsplads bag, hvor de bliver taget alvorligt.

Martin, hvad er det for en opgave, branchen står med, hvis flere unge skal vælge den?

– Vi skal blive bedre til at fortælle den gode historie. Og vi skal gøre det på almindeligt dansk. Ikke akademisk. Hvis vi begynder at forklare tingene på en måde, folk ikke forstår, så når vi ikke langt ud.

Der er mange, der ikke ved, hvad vi egentlig laver. De ser måske en maskine eller en mand i skoven, men de ser ikke nødvendigvis hele fagligheden bag. De ser ikke alle de forskellige opgaver, maskinerne, planlægningen, sikkerheden og det ansvar, der ligger i arbejdet. Derfor betyder synlighed meget. Vi skal vise, hvad branchen kan. Vi skal vise, at det ikke bare er hårdt arbejde i skoven, men at der også er faglighed, teknologi, naturforståelse, biodiversitet, maskiner og mennesker i det, siger Martin Riggelsen.

For Lasse Rahbek handler det også om, at faget ikke altid bliver forstået udefra. Han oplever, at mange stadig har et snævert billede af, hvad det vil sige at arbejde i skoven – og at håndvær ket bag arbejdet ofte bliver undervurderet.

– Jeg hører nogle gange den der: ’Nå, du går i skoven’. Som om det bare er det. Håndværket bliver ikke rigtig anerkendt. Alle ved, hvad en tømrer eller elektriker laver. Det gør de ikke på samme måde med os. Der er mange, der selv har prøvet at fælde et træ eller skære lidt brænde, og så tror de måske, at de ved, hvad arbejdet går ud på. Men det er lidt ligesom med elarbejde: Du kan måske godt lave et eller andet selv, men det betyder ikke, at det er det samme som at have faget. Man skal først forklare, hvad en arborist er, og bagefter skal man forklare, at det er mere specialiseret end bare at klatre rundt i træer og save i dem. Der mangler noget opmærksomhed på fagligheden. For det er et håndværk. Det kræver viden, erfaring, vurdering og ansvar. Det synes jeg godt, branchen kunne blive bedre til at vise, siger Lasse Rahbek.

​Et godt ry begynder indefra

For Martin Riggelsen begynder arbejdet med at tiltrække unge ikke i et stillingsopslag. Det begynder i hverdagen – i måden virksomheden behandler medarbejdere, kunder og lærlinge på.

– Jeg tror, det handler meget om troværdighed og ordentlighed. Det gælder både over for medarbejdere og kunder. For mig er ordentlighed meget konkret. Det handler om, at folk har ordnede forhold. At lønnen er i orden. At arbejdstøjet er i orden. At de har det værktøj, de skal bruge. Hvis noget går i stykker, så skal det skiftes. Det skal ikke være noget, de skal gå og bøvle med. Men det handler også om kulturen. Man skal være glad, når man går på arbejde. Selvfølgelig kan alle have dage, hvor man ikke lige gider, men som udgangspunkt skal man have det godt med at tage afsted. Det, tror jeg, betyder mere og mere – især hvis vi skal have unge til at vælge os til. Synlighed er også en del af arbejdet, for mange er ikke klar over, hvor bredt arbejdet er, siger Martin Riggelsen.

Hos MR Skovservice er frihed til at tage ansvar ikke kun noget, der bliver sagt fra ledelsen. Det er også noget, lærlingene mærker i praksis. Martin Riggelsen beskriver det som en bevidst ledelsesstil, hvor medarbejdere får plads til at tage ansvar – men også skal kunne løfte det.

Hvordan arbejder I med frihed, ansvar og ledelse i hverdagen?

– Jeg har altid haft en ledelsesstil med meget frihed under ansvar. Det gør noget ved mennesker, når de får ansvar. Men man skal selvfølgelig også være der for dem, når der er brug for hjælp. Jeg tror på, at folk vokser med tillid. Hvis man hele tiden står og kigger dem over skulderen, så får man ikke det bedste ud af dem. Det gælder både medarbejdere, lærlinge og folk i administrationen. De skal have plads til at skabe deres egen arbejdsplads inden for de rammer, vi har. Det er også derfor, vi har forskellige mennesker her. Vi er ikke ens, og det er en styrke. Nogle er gode til struktur. Andre er gode til kunder. Andre er gode i maskinerne. Jeg skal ikke kunne det hele selv. Jeg skal have folk omkring mig, der kan noget andet end mig, siger Martin Riggelsen.

For Lasse Rahbek er netop friheden en af de ting, der gør arbejdspladsen attraktiv. Han oplever, at der er stor tillid til ham og Frederik Skovby Nielsen i hverdagen – men også at friheden kun fungerer, hvis man selv tager ansvar for opgaverne.

– Der er virkelig en kæmpe tillid. Men det kommer også med et ansvar. Hvis man er klar til at løfte det, så er det en fed arbejdsplads. Frederik og jeg tilrettelægger i høj grad selv vores uger. Vi står selv med kunderne, vi planlægger opgaverne, og vi finder ud af, hvordan vi får tingene til at hænge sammen. Hvis vi vil holde fri fredag, så planlægger vi efter det. Hvis vi ikke vil, så lægger vi bare arbejde ind. Men det kræver også, at man kan tænke selv og tage ansvar for både opgaven, kunden og økonomien i det, siger Lasse Rahbek.

​

Vejen ind i branchen

Lasse Rahbeks vej ind i branchen var ikke snorlige. Han havde været på gymnasiet og seks år i Forsvaret, før han kontaktede MR Skovservice for at høre, om de manglede en lærling. Her blev han overrasket over, hvor mange veje der faktisk var ind i faget.

Lasse, hvordan kom du selv ind i branchen, og hvad fangede dig?

– Jeg kom herud og talte med en kollega, og han lagde faktisk flere muligheder frem for mig. Jeg kunne blive maskinfører, skov- og naturplejer, arborist og flere andre ting. Jeg blev lidt overvældet, for jeg vidste ikke, at der var så mange muligheder. Jeg troede bare, man fik en motorsav i hånden, og så var det det. Jeg skulle ikke sidde indenfor. Jeg kan godt lide at være aktiv, være ude og have hænderne i noget.

​Det er også et håndværk. Jeg har prøvet andet håndværk før, blandt andet noget smedearbejde, og jeg fandt ud af, at jeg måske aldrig bliver verdens bedste til fint snedkerarbejde eller den slags. Men her kan man arbejde med et grovere håndværk og rent faktisk blive god til det. Det tiltaler mig. Der er noget fysisk i det, men der er også meget ansvar, planlægning og vurdering. Det er ikke bare at gå ud og save i et træ, siger Lasse Rahbek.

Frederik Skovby Nielsen kom til MR Skovservice efter at have været i lære et andet sted. For ham handlede skiftet blandt andet om at komme tættere på skoven og få en arbejdsplads, hvor rammerne var på plads fra begyndelsen.

Frederik, hvordan var det at starte hos MR Skovservice?

– Det var godt. Jeg blev taget godt imod, og det hele spillede egentlig bare fra starten. Alt var klar, da jeg begyndte. Arbejdstøj, udstyr, firmabil og de ting, jeg skulle bruge. Og så kom jeg hurtigt ud i arbejdet. Jeg kendte Lasse i forvejen fra skolen, så det gjorde selvfølgelig også noget. Men generelt har folk været gode til at hjælpe. Jeg havde ikke arbejdet så meget med de store maskiner før, så det betød meget, at maskinførerne var gode til at fortælle, hvordan de ville have det, og hvad man skal passe på, siger Frederik Skovby Nielsen.

For Frederik Skovby Nielsen er det også vigtigt, at arbejdet føles moderne, og at maskiner, kollegaer og oplæring hænger sammen i hverdagen.

– Det er en moderne måde at arbejde på. Maskinerne tager meget af det hårde, og så hjælper vi med det, de ikke kan tage. Og så er der menneskene omkring det. Det er virkelig gode kollegaer, siger Frederik Skovby Nielsen.

Oplæringen foregår ikke kun som en formel introduktion. I hverdagen er dialogen med maskinførere og kolleger afgørende, fortæller Lasse Rahbek.

– Der er meget dialog. Mange af ma skinførerne kan også godt lide at have os i øret, når vi arbejder, så vi kan kommunikere gennem headset. Det gør, at man hele tiden kan spørge og afklare ting. Der er råderum til, at man tager sig tid til tingene. Og folk vil faktisk gerne have, at man stiller spørgsmål. Det betyder meget, når man er lærling. Man skal ikke gå og lade som om, man kan det hele, siger Lasse Rahbek.

Selvom Lasse Rahbek trives i branchen, lægger han ikke skjul på, at det kan være krævende at være ung i et fag, hvor mange kunder og kolleger stadig forbinder erfaring med alder. Det handler både om tone, tillid og om at skulle bevise sin faglighed.

Hvad kan være svært som ung i branchen?

– Branchen har nogle steder ikke helt fulgt med udviklingen i forhold til, hvordan man taler til hinanden, og hvordan man håndterer konflikter. Der kan godt være en hård tone. Ikke nødvendigvis her i virksomheden, men i branchen og nogle gange også hos kunder. Frederik og jeg kan godt komme ud til nogen, der har haft skov i 40 år, og så står vi der som to unge gutter under 30. Så skal de lige se os an. Man skal nogle gange først bevise, at man kan sit fag, før man får den samme tillid som en ældre mand, der har gået i skoven hele livet. Når man så viser, at man kan, vender det ofte. Men man skal lige igennem det. Det er også derfor, jeg synes, det er vigtigt, at lærepladsen bakker op. Man skal kunne spørge, og man skal kunne få hjælp, hvis der er noget med en kunde eller en opgave, siger Lasse Rahbek.

Hvad er jeres bedste råd til andre virksomheder og unge, der kigger ind i branchen?

Martin Riggelsens råd til andre virksomheder er enkelt: Skab en arbejdsplads, hvor mennesker har lyst til at være – og hvor unge får mulighed for at vokse med opgaven.

– Man skal være menneskelig. Det er nok det vigtigste. Man skal give folk ansvar, men man skal også være der, når de har brug for hjælp. Og så skal man give plads til, at folk kan lave fejl. Det gør alle. Det vigtige er, at man lærer af dem. Jeg tror også, man skal huske de små ting. Tag dig tid til at smile. Tal ordentligt til folk. Skab en arbejdsplads, hvor folk har lyst til at være. Det lyder simpelt, men det betyder meget. Og så skal vi fortælle mere om, hvad vi laver. Ikke kun vise maskiner, men også vise menneskerne, fagligheden og hverdagen. Vi skal vise, at der er mange veje ind i branchen, og at man kan udvikle sig, siger Martin Riggelsen.

Til unge, der overvejer branchen, er Lasse Rahbeks råd at komme ud og prøve faget – men også at være opmærksom på, at den rigtige læreplads kan være afgørende.

– Til unge vil jeg sige: Det er bare at komme ud i det. Alle dem, jeg taler med, som er kommet ind i det, synes jo egentlig, det er fedt. Men man skal også finde det rigtige sted. Hvis man kommer ind et sted og synes, det er kedeligt, så skal man ikke nødvendigvis droppe branchen. Så skal man måske se, om man kan finde en anden læreplads. Der er nogen, der får nogle virkelig kedelige lærepladser, hvor de laver det samme i et halvt år. Så er det klart, man mister lysten. Hvis man gerne vil være arborist, men kun går og laver noget, der ikke føles relevant, så bliver det svært at holde motivationen. Lærepladsen skal give relevant arbejde og ansvar. Man skal have lov til at prøve noget, og man skal kunne mærke, at man udvikler sig. Det betyder ikke, at man skal kunne det hele fra dag ét. Men man skal føle, at man bliver brugt rigtigt. At der er nogen, der tror på en, og at man får lov til at vokse med opgaven, siger Lasse Rahbek.

En attraktiv branche skal kunne forklare sig selv

Hvis branchen skal tiltrække flere unge, skal den ifølge Lasse Rahbek ikke nøjes med at tale om manglen på arbejdskraft. Den skal også vise fagligheden, mulighederne og menneskene bag arbejdet.

– Der mangler noget opmærksomhed på fagligheden. For det er et håndværk. Det kræver viden, erfaring, vurdering og ansvar, siger Lasse Rahbek.

Og som Martin Riggelsen ser det, begynder det hele med noget helt grundlæggende.

– Vær menneskelig. Tag dig tid til at smile. Og fortæl den gode historie på almindeligt dansk, siger Martin Riggelsen.

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold