​Opgaverne står i kø, og DM&E medlemmerne omsatte for rekordhøje 8,7 mia. kr. i 2024. Men de unge kender ikke fagene, og uden nye folk i maskinerne går opgaverne til nogle andre. Derfor sætter DM&E nu ind. For renommé rekrutterer, og stolthed fremmer forretningen.

​Skærmen i førerhuset viser hver en centimeter. GPS’en holder sporet, dronen har kortlagt arealet på forhånd, og inden fyraften er endnu et stykke af fremtidens danske skov sat i jorden. Manden i maskinen har ansvar for grej til flere millioner kroner og for, at Danmark når sine klimamål.

Du kender billedet. Det er en helt almindelig arbejdsdag i din egen virksomhed. Men de unge kender det ikke. Og det er ved at blive branchens dyreste problem.

Opgaverne står i kø

Regnestykket er enkelt. Den grønne trepartsaftale betyder 250.000 hektar ny skov frem mod 2045. Det er skovrejsning i et omfang, Danmark aldrig har set før, og cirka ti gange dagens tempo.

Dertil kommer klimasikring, afvanding, byggemodning og stenene på fremtidens veje. Det er DM&E’s medlemmer, der løser de opgaver, og det kan ses: 714 medlemsvirksomheder omsatte i 2024 for 8,7 mia. kr. Det er rekord, og medlemstallet er det højeste i otte år.

Der er bare én hage ved væksten: Nogen skal sidde i maskinerne. Og nogen skal styre projekterne. For opgaver i den skala kræver ikke kun dygtige folk i førerhusene – de kræver også dem, der kan planlægge, koordinere og lede de mange spændende projekter sikkert i mål. Projektledere, entrepriseledere og formænd, der får maskiner, mennesker, økonomi og tidsplaner til at gå op i en højere enhed. Branchen mangler begge dele.

Sådan ser dit fag ud udefra

​Kun cirka hver femte ung søger en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, og det tal har stået stille i fem år. Og blandt dem, der vælger håndværket til, kender alle tømreren, elektrikeren og mureren. Dit fag skal de fleste først have forklaret. Eller som Lasse Rahbek, arboristlærling hos MR Skovservice, siger det:

– Jeg hører nogle gange den der: ’Nå, du går i skoven’. Som om det bare er det. Håndværket bliver ikke rigtig anerkendt. Jeg blev lidt overvældet, for jeg vidste ikke, at der var så mange muligheder. Jeg troede bare, man fik en motorsav i hånden, og så var det det.

Sådan lød det, da han selv bankede på hos MR Skovservice. Mød ham og resten af virksomheden i artiklen her i bladet.

Hvem vil bare være skovmand?

​Fordommene kender du sikkert bedre, end du bryder dig om: At faget er for dem, der ikke kunne blive andet. At man ender her, hvis bøgerne aldrig var ens stærke side. Og hvorfor ikke bare blive tømrer, når nu alle ved, hvad en tømrer laver?

Vi skaber stolthed. Intern hos ​medlemmer og medarbejdere, eksternt hos unge og deres forældre. Renommé rekrutterer. Jacob Chr. Nielsen, branchedirektør i DM&E

Inde fra førerhuset ved du, hvor forkert billedet er: GPS- og dronestyring, digitale platforme til kortlægning og planlægning, maskiner til millioner og ansvar for teknik, økonomi, sikkerhed og natur. Et fag, hvor man kan se resultatet af sit arbejde år efter år. For set fra maskinerne er skoven ikke et museum – den er en arbejdsplads. En produktionsskov, der hele tiden er i gang: Den vokser, tyndes og fældes, bliver til flis, tømmer og materialer – og plantes til igen, så ny skov tager over. Skoven, du planter i 2026, arbejder stadig i 2126.

Men de unge vælger ikke uddannelse ud fra virkeligheden. De vælger ud fra det billede, de har. Og problemet er ikke, at de har set faget og fravalgt det. De har aldrig fået det vist.

Små fag. Og hvor er pigerne?

​Og der er ellers nok at vise frem. Bag fordommene gemmer sig en vifte af fag, de færreste unge kan nævne: Maskinfører, skov- og naturplejer, arborist, struktør, kloakmester. Fag med hver deres faglighed, specialer og karriereveje – men fælles er, at de fleste først skal have dem forklaret.

Samtidig er kampen om de få unge benhård. Uddannelser som struktøren, der støber fundamenter, bygger broer og lægger fremtidens infrastruktur, er små og sårbare, og kendskabet er for lille. By og land spiller også ind: Skolerne ligger, hvor de ligger, og de unge flytter sig nødigt efter en uddannelse. Og så er der halvdelen af årgangen, branchen næsten ikke taler med: Pigerne. Nabofag som anlægsgartnerne har vist, at de kan tiltrækkes. Og moderne maskiner kræver ikke muskler, de kræver omtanke, teknik og præcision.

Bundlinje, ikke pæne ord

​Hos DM&E er direktør Jacob Chr. Nielsen ikke i tvivl om, hvad renomméet betyder. For ham er det ikke et spørgsmål om pæne ord, men om kroner og kapacitet: Opgaverne kommer: Skovrejsning, klimasikring, hele den grønne omstilling. Og hvis branchen ikke har folkene til at bemande maskinerne, går opgaverne og indtjeningen til nogle andre.

– Hver lærling, vi ikke får fat i nu, er en maskine, der holder stille om fem år. Så enkelt er det. Det her er ikke pynt på facaden. Det er den vigtigste investering i egen forretning, vores medlemmer kan lave lige nu.

Opgaven er fælles, understreger han. Skoler, forældre og UU-vejledere fortæller om de fag, de kender. Så det er branchens egen opgave at sørge for, at de kender DM&E’s. Historien skal fortælles på almindeligt dansk, ikke akademisk, som ét af medlemmerne for nyligt formulerede det. Og den skal fortælles med den stolthed, faget fortjener. For det er ikke et fag, man ender i. Det er et fag, man vælger til.

Men ord gør det ikke alene. Spørgsmålet, medlemmerne med rette kan stille, er: Hvad gør DM&E konkret? Svaret er en plan med fire spor og en kalender, der starter nu.

4 stærke DM&E-initiativer

​Derfor tager DM&E fat på opgaven med godt humør og lægger kræfterne i for at få hold på fremtiden:

• Vi taler faget op. Branchen har nogle af landets vigtigste opgaver, og det siger vi højt, hver gang vi får chancen
• Vi viser, hvad vi laver. Teknologien, den grønne omstilling, klimasikringen, infrastrukturen og menneskene bag
• Vi skaber stolthed. Internt hos medlemmer og medarbejdere, eksternt hos unge og deres forældre. Renommé rekrutterer
• Vi flytter os efter opgaverne. Det nye koncept DM&E Natur og Landskabspleje samler virksomhederne bag et grønnere Danmark. Det er beviset på, at branchen går derhen, hvor fremtidens opgaver er

​Men foreningen kan ikke gøre det alene. Renomméet bygges ude på pladserne, én lærling og ét skolebesøg ad gangen. Derfor er huskelisten enkel: Tag en lærling. Åbn pladsen. Vis hverdagen frem. Og kollegerne er allerede i gang. Hos MR Skovservice handler hverdagen om ordentlighed, frihed under ansvar og om at tage unge alvorligt fra første dag. For opgaverne kommer af sig selv de næste 20 år. Det gør de unge ikke.

​

LÆS OGSÅ: »De unge skal kunne se håndværket, før de vælger det«. Mød MR Skovservice og to af fremtidens arborister.

Se nyheder med samme emne

Klik på det emne du finder interessant og se andet spændende indhold