Vi skal ud til hr. og fru Danmark

Folk skal forstå, hvad vi laver i skoven. Den, der lever stille, lever godt’ har længe været et mantra inden for dansk skovbrug, men tiden er forandret. I dag er flertallet af mennesker langt adskilt fra primærproduktionen, både i skov- og landbrugssektoren. Mens ønsket om træmøbler forbliver stærkt, er forståelsen for træets oprindelse og den kompleksitet, der ligger bag produktionen af træmøbler, ofte mangelfuld. Derfor er det afgørende for skovbruget at træde frem og engagere sig med den brede befolkning for at op-lyse om vores arbejde i skovene. Ellers risikerer vores erhverv at blive overset og undermineret i et Danmark, hvor udnyttelsen af skovens ressourcer er ved at blive et tabubelagt emne.