Betalte 30.000 kroner: Femdobbelt overpris
Brancheaftale for DM&E-medlemmer sikrer langt de fleste virksomheder og ansatte en bedre pensionsordning, lyder det fra kundechef.
I de sidste to år er en fælles pensionsløsning for DM&E’s medlemsvirksomheder og ansatte rullet rundt i branchen.
Kundechef Søren Hvekstrup fra Söderberg & Partners, som DM&E har teamet op med for at lave brancheløsningen DM&E Pension, fortæller, at man foreløbig har været forbi de første 150 virksomheder og har som mål at gennemgå pensioner og de medfølgende dækninger ved sygdom med videre for 100 medlemsvirksomheder i år.