Perfekt julegave: 11 meter kran på vej

Det er sidste omgang i vores serie med tre unge, fremadstormende personer i vores brancher. Egentlig skal vi bare have en hurtig snak over telefonen, men 28-årige Mikkel Holskou fra HT-Skovservice har ikke tid til at have en telefon i ørene i jobbet som maskinfører. Han har nemlig fået den perfekte julegave – den kræver bare intenst arbejde først.

Om få dage skal min maskine til Viborg og få skiftet kran, fortæller han.
I stedet klarer vi snakken dagen efter – on location i Nordsjælland. Så er skovmaskinen nemlig blæst klar til at forlade den lille skov tæt på Dyrehaven og Skodsborg Station få hundrede meter fra Øresund.