Næsten 400 mennesker mødtes i Vingsted i sidste uge
Vi tog et blik ud i fremtiden, hørte foredrag om alt fra økonomi til kærlighed og rundede af med de store spørgsmål om transport og politik.
→ Se bilagene for torsdag den 18. januar
→ Se bilagene for fredag den 19. januar
Tusind tak for jeres store opbakning til DM&E Vidensdage og DM&E Årsmøde
Flagene blev hejst, og selvom det udenfor var isende koldt, kunne man i Vingsted mærke varmen og glæden ved at mødes og vidensdele og netværke.
Vi har haft nogle fantastiske dage fyldt med spændende oplæg. Vi har også nydt at netværke i pauserne. Det er her, vi mærker styrken ved det store DM&E-netværk.
Fotos: John Christensen, Landbrugsmedierne, samt DM&E
Tusind tak til de mange indlægsholdere, der gjorde et fantastisk stykke arbejde med at berige os med ekstraordinær viden.
Nedenfor finder du bilag fra de enkelte indlægsholdere.
Indlægsholdere
Torsdag den 18. januar
Anne Skare
Spænd sikkerhedsselen og gør dig klar til en tur ud i fremtiden, hvor Anne Skare Nielsen – en af verden bedste fremtidsforskere – vil klæde dig på til selv at forudse fremtiden. Verden er nemlig ikke af lave – den er ved at blive lavet. Og hvor vi før fik succes ved at kunne alting hurtigere, større, billigere og længere, skal vi nu til at skifte gear.
10.25
Med introduktionen af ESG er bæredygtighed gået fra at være et ’nice-to-have’ til at være lovgivning. Der er både konkurrencemæssige fordele og fantastiske forretningsmuligheder i at arbejde målrettet med bæredygtighed. Indlægget vil vise hvordan ESG kan bruges til succesfuld forretningsudvikling.
Lokale 16
Hvis du vil være klimavenlig og ressource-bevidst, er det en god idé at overveje, hvordan du kan minimere jordflytning. Der findes mange løsninger, der kan gøre din jordhåndtering mere bæredygtig. I dette indlæg får du nogle af dem præsenteret.
V3
Få sat fokus på den fremtidige drift. De sidste 2 år har været udfordrende mht. prisstigninger. Brændstof var ”nemt” at give videre, men hvad med de stigende maskinpriser? Hør mere i dette indlæg.
V2
Hvad er nutid – og fremtid – for pesticidanvendelsen i Danmark, – og EU? Hvordan kommer vi i mål med 50% reduktion, og hvad kan maskinstationernes rolle være? Du får også et bud på økonomien i de tiltag, maskinstationer forventes at kunne byde ind med.
Lokale 18
Der dukker hele tiden flere og flere klimakrav op i forskellige projekter, og det gælder også inden for entreprenørma-skiner. Men hvordan ser det ud med alternative drivmidler på entreprenørmaskinerne? Lyt med og bliv oplyst om fremtidens drivmidler.
Hør hvordan du som skov- entreprenør skal forholde dig til EU’s nye afskovningsfor-ordning – EUDR – der træder i kraft 31/12-24. Hvad kommer det til at betyde for dig og hvordan kan du med fordel forberede dig på de nye regler?
11.25
Den grønne omstilling kommer buldrende. Hvad skal underentreprenører kunne
i fremtiden, i forhold til den grønne omstilling, bæredygtighed og klima? Og hvordan kan de forberede sig på at leve op til kravene, der kommer om klimapåvirkning? Hør fra en direktør, hvordan de stiller krav til deres underleverandører.
Lokale 18
Præcisionslandbrug er noget landbruget har arbejdet med i mange år, alle har ændret doseringen op og ned manuelt, på både såmaskinen, gødningssprederen og sprøjten. Med en drone i maskinhuset har man mulighed for at optimere planteavlen. Hør om dronen, som muligt nyt arbejdsområde.
V1
Tilgangen til naturpleje er i løbende udvikling, og metoder til at fremme biodiversiteten har fået et større og større fokus i offentligheden. Fremtidens landskabspleje kommer til at handle om at efterligne de naturlige processer der finder sted i naturen. Men hvordan efterligner vi det i og ved byerne?
Centersal
Hvordan håndterer vi kundernes krav og forventninger til dokumentation, datahåndtering, samt datasikkerhed. I indlægget får du mere indsigt i de muligheder for hjælpe-værktøjer, der (bør) bruges hos landbrugskunderne.
V2
Næsten alle kloakmestre arbejder med nedgravning af tanke, men hvordan sikrer du dig bedst ift. bl.a. holdbarhed og reklamationer? Og ved du hvad du skal være opmærksom på? I dette indlæg får du nogle gode råd til korrekt ned-gravning af regnvandstanke.
Lokale 16
Hvordan sikrer du din virksomhed, dig selv og dine medarbejdere, ved sygdom og ulykker? Og samtidig sikrer, at de ansatte er optimalt dækket, også selvom de er omfattet af overenskomst. Hør mere om de muligheder der er for forsikringer inden for sundhed, tab af arbejdsevne mv.
13.10
Hvad bringer fremtiden med økonomiske briller? Hvornår begynder renten at falde? I forlængelse af sidste års indlæg, hvor Svend gav en økonomisk prognose for 2023-2030, forudsagde han at renten ville falde igen. Men er det gået lige så slemt? Det vil indlægget besvare.
Lokale 16
Rengvands- og forsinkelses-bassiner bliver en større og større opgaver for entreprenørerne og kloakmestrene. Og de står over for flere udfordringer. I dette indlæg får du råd om, hvordan du dimensionerer og udformer disse bassiner, så du opfylder dine kunders behov.
V2
Lars har eksempler på lavt hængende frugter der kan plukkes ved at bruge lidt tid sammen med ens maskinfører. Kom og hør hvad du som ejer skal se efter, ved dine maskinfører, så du kan hjælpe dem med at blive bedre og bruge maskinen på den bedste måde.
Lokale 18
Med en stor erfaring, vil Karsten fortælle om nye tiltag, der træder i kraft februar 2024, målrettet det grønne område. Derudover kan du høre mere om hvordan man i fremtiden er en attraktiv branche, der kan rekruttere og fastholde medarbejdere, hvor trivsel og arbejdsmiljø er en stor del af dette.
Få den sidste nye viden om smitte og smitteveje. Hvilke tiltag virker, og hvad er mindre vigtigt? Få tilført konkrete idéer til, hvordan vi minimerer risikoen for at sprede evt. smitte mellem besætningerne.
V3
Selektiv nedrivning er noget vi skal til at vænne os til som nedriver, men hvordan griber vi bedst den lidt anderledes proces an? Hvordan tilpasser du din arbejdsproces til de nye regler? Det vil dette indlæg give et kvalificeret bud på.
14.05
Hvad er det vigtigste for alle mennesker, uden undtagelse? Hvordan skaber du stærke relationer? Hvad er ingredienserne til et langvarigt (par)forhold? Få svarene af menneskekenderen Tony Evald Clausen. Gå hjem med den mentale rygsæk fyldt op med inspiration, input og indsigt.
Hvor store er bøderne og hvor er det dyrest ikke at overholde loven? Få konkrete eksempler og opdatering på aktuelle emner med strafrisiko. Hvad bliver køretøjer stoppet med, og hvad er straffen? Bliv meget klogere på lige netop det i dette indlæg.
Graveskader på ledninger i jorden kan være dyre og besværlige for både grundejere og entreprenører. Men hvem har egentlig ansvaret, hvis en ledning bliver beskadiget under et gravearbejde? Og hvad kan entreprenører gøre for at minimere risikoen for skader? Det vil du få svar på her.
V2
I et marked hvor selv de små marginaler har betydning for bundlinjen, er valget af dyser og dysning af disse, mere aktuelt end nogensinde før. I indlægget vil de forskellige typer dyser blive gennemgået og hvilken effekt de har på brandstof- og vandforbrug – og samtidig hvordan man kan spare tid ved at effektiviserer arbejdet.
Centersal
Det kan være svært at tiltrække ny arbejdskraft i den grønne branche, og det er vigtigt at de faste medarbejdere trives. Men hvordan arbejder man med fastholdelse af medarbejdere i praksis? Hør Hjorthedes kulturproces og hvordan de arbejder med medarbejdertrivsel, ved hjælp af virksomhedens fælles værdier.
15.15
Med en kort gennemgang af det nye værktøj, vil Jens tage dig igennem ESG+ universet, så du er klar til at dokumentere forhold i din virksomhed, der vedrører miljø-, sociale og ledelsesmæssige aspekter. Jens vil hjælpe dig skridtet tættere på at få din ESG-rapport med i banken.
V1
Hvordan balancerer du familie og arbejde, generelt, men også når du står midt i et
generationsskifte? Hør Lasse og Tenna fortælle hvad de går og roder med til dagligt på Odder Maskinstation og hvordan de skaber ’life-balance’.
Lokale 18
De 3 brancher har oplevet de bedste tider i de sidste 5 år, så hvordan gør man gode tider bedre? Hvordan laver man et nemt og overskueligt driftsbudget? Indlægget sætter
fokus på at fastholde ”de gode tider”, når der ikke er meget gang i samfunds-
hjulene.
Hvad er det nyeste i majsdyrkningen i Danmark? Er præcisionsdyrkning af majs blevet en mulighed, hvor der kan flyttes på udsæd og gødning? Hør i dette indlæg hvad der er af muligheder og hvilken form for startgødning der skal benyttes.
Personalepolitik, personalehåndbog, APV, Ansættelseskontrakt, MUS og GDPR, er hovedoverskrifterne når vi tager et kig 360 grader rundt om medarbejderen. Hør mere fra arbejdsmiljøkonsulenten, hvordan du sætter ressourcer af til at skabe fælles motivation og arbejdsglæde.
Lokale 16
Pension kan være en jungle at finde rundt i. Hvad har du brug for og hvor meget skal du være dækket? DM&E Pension arbejder konstant på at skabe de bedste løsninger der passer på DIG. Hør her hvordan, og få muligheden for at få et pensionstjek.
16.00
Centersal
Hvordan brænder vi for noget uden at brænde ud? Og hvordan brænder vi sammen for noget uden at ”brænde sammen”? Tommy Krabbe vil besvare hvordan vi passer på os selv og hinanden. Derudover vil han beskrive ildsjælebegrebet, og sætte fokus på, hvordan vi sætter gang i bålet, uden at brænde ud.
Fredag den 19. januar
Jens og Peder Frederiksen
Centersal
Dette års indlæg omhandler Svanninge Skovservice, der vil tage os gennem virksomhedens rejse, henover et generationsskifte, samtidig med at ejeren har været meget aktiv i det organisatoriske arbejde. Kom og hør hvordan det er lykkes.
09.35
Mange gange er valget om virksomhedsform taget, uden overvejelser om de fordele og ulemper, der er med forskellige virksomhedsformer. Indlægget vil gennemgå de væsentligste fordele og ulemper, og de overvejelser, som man løbende kan gøre sig omkring valg af virksomhedsform.
v/Torben Thorsen fra Thorsen Teknik, samt Birgitte Feld Mikkelsen og Kristian Kjelde fra Danish Agro
V1
Der er ’næsten’ ikke noget der ikke kan lade sig gøre nu til dags, det er mere med at bestemme sig for hvad data skal bruges til og få sat det i værk. Nu kan data opsamles helt automatisk – hvad kan vi bruge det til? I dette indlæg får du viden om mulighederne i automatisk dataopsamling fra maskiner.
V3
Skoven spiller en stor rolle i mange af de lovgivninger, der den seneste tid er kommet fra EU. Men hvordan komme det til at påvirke dig som skoventreprenør. Få et indblik i hvordan EU-politik forgrener sig i branchen, og hvor stor indflydelse det har på hverdagen, som skoventreprenør.
V2
Få viden om – og indsigt i – ARLA’s tildelingsmodel. Hvordan påvirker den DIG, i dit arbejde hos ARLA’s leverandører? I dette indlæg får du også svar på hvilken dokumentation der er nødvendig og de opgaver der forventes løst, som en del af processen.
Centersal
Hvad stiller du som kloakmester op med de hvide mærker på indersiden af kloakrør? De kan være svære at se med det blotte øje, men hvem har egentlig ansvaret, når de hvide mærker bliver opdaget på en TV-inspektion? Hør i indlægget hvordan du kan håndtere problematikken, på forkant.
Lokale 16
Som entreprenør skal du nu selv stå for planlægning, udførelse og dokumentation af kontrollen af de bærende konstruktioner, i henhold til DS 1140-standarden. Men hvad indebærer det egentlig, og hvordan gør du det bedst i praksis? Hør her hvordan du sikrer dig mod fejl og bøder.
10.45
Hvad nu hvis det hele ikke går som planlagt?
Har du overblik over konsekvenserne, hvis du kommer ud for en ulykke eller lignende. Indlægget giver dig indblik i hvordan du, virksomheden og familien – med juridiske redskaber hurtigt kan være MEGET bedre stillet.
V2
Fremtiden kommer til at byde på flere og flere krav om at dokumentere dine maskiners ydeevne, brændstofforbrug og emissioner for at opfylde fremtidige krav til sikkerhed, sundhed og miljø. Hør om de kommende dokumentationskrav, og lær mere om et trackingsystem, der vil kunne hjælpe dig.
Rådet for Grøn Omstilling mener ikke at biomasse skal være en del af det danske energisystem. Hvorfor gør de det? Kom og hør Seniorrådgiver Jens Dahlstrøm, forklare hvorfor biomasse bør udfases inden 2035, og hvordan vi i Danmark bør bruge vores biomasseressourcer.
Med en CO2-afgift kan vores hverdag blive ændret. Vil det gå hurtig, langsomt, og kan det mærkes? Skal vi lukke landbruget, hvis/når der kommer en CO2-afgift? Eller kan vi finde en vej, ændre adfærd, og tænke en smule anderledes? Får et indspark og oplæg til de muligheder, der måske findes.
V1
Med det nye LER 2.0 er ledningsoplysningerne blevet digitale, og det har åbnet endnu mere op for at få oplysningerne ud i gravemaskinen, men hvordan gør vi egentlig? Bliv oplyst om det nye system og hør mere hvad det kan for dig.
Tør vi få et bud på, hvad struktur- og konjunkturudvikling, og måske ikke mindst den politiske påvirkning, vil betyde for udviklingen af kundegrundlaget?
Få et kvalificeret bud på, hvordan udviklingen påvirker kundegrundlaget, både på den korte bane, men også på længere sigt.
Thomas Danielsen
Centersal
Sidste nyt fra Christiansborg – særligt omkring lovgivningen på transportområdet, hvor en afgift er på trapperne. Er der samklang, mellem det der rører sig i virksomhederne, og de tiltag, der kommer fra regeringen? Hør transportministeren, og stil de kloge, kritiske spørgsmål.
Sæt kryds i kalenderen til vidensdage 2025
Sæt allerede ❌ i kalenderen den 16. – 17. januar 2025, hvor du igen er inviteret til to dage fyldt med høj faglighed, netværk, og et stærkt fællesskab.
Læs mere herHvad synes du om vidensdagene og årsmødet?
Vi vil så gerne skabe de bedste rammer for medlemmerne for at opnå bedst udbytte af de to dage.
Vi lytter til jer
Vi har brug for din mening for at vi kan udvikle os. Derfor har du i evalueringen mulighed for at give os ris og ros, så vi kan skabe det bedste program for dig til næste år.
Hvad fortæller andre om vidensdage og årsmøde?
→ Følg med maskinstationsbranchen her
→ Følg med entreprenør- og kloakmesterbranchen her
DM&E Pigegruppe sang og dansede
Udover det faglige program
Pigerne blev udfordret både med sang, dans og lege. Både da de skulle synge med Methe Danefeldt og lærte hvordan sang og dans kan rykke dem tættere.
GLAD INDENI OG UDENPÅ
Sundhedsformidleren Louise Hallundbæk hjalp også pigerne med at finde vejen til en sund selvopfattelse og et større overskud i hverdagen.
→ Download præsentationen
Mere end 45 indlæg
Om alt fra branchespecifikke indlæg til ESG, økonomi, samt investering i sig selv og fællesskabet.
Fotos: John Christensen, Landbrugsmedierne, samt DM&E
Hvad fortæller andre?
Læs, lydt, eller se hvad andre siger om DM&E Vidensdage
DM&E Maskinstation
Agritechmedia
Maskinitis
Maskinbladet
Årsberetning 2024
Fredag d. 19. januar holdt vi årsmøde i Vingsted Hotel & Konferencecenter, hvor ca. 250 medlemmer var mødt op. Formand i DM&E, Søren Ulrik Sørensen, aflagde beretningen for 2023.
2023 har været et år med ekstreme vejrforhold, som har påvirket vores tre brancher på forskellige måder. Maskinstationerne og skov-entreprenørerne har stået over for store udfordringer med at tilpasse sig de skiftende forhold, mens entreprenørerne har oplevet nye muligheder og øget efterspørgsel på grund af det højere grund- og regnvand.
Download beretningen her