Mindeord: Bent Juul Jørgensen

Mandag 17. juni fik vi den triste besked, at vores branchedirektør Bent Juul Jørgensen pludselig var gået bort om søndagen.

Bent Juul Jørgensen efterlader sig et stort tomrum hos DM&E, for Bent var en værdsat chef og stor inspirator for os i sekretariatet og foreningen som helhed.

Bent nåede at være med på DM&Es rejse i næsten 13 år – jeg kan huske mine notater ved ansættelsen af ham i 2011: ’Plejer’ ville forsvinde – og det kom til at holde stik.

Bent elskede at sætte nye projekter i gang. Når han først havde fået det skrevet ned på en håndskreven A3 og dermed slået fast, at det var en god idé, var han eminent til at overbevise andre om, at det var den vej, vi skulle, men hele tiden med fokus på, at det skulle give værdi for DM&Es medlemmer.

DM&E søger ny branchedirektør

Vil du være med til at bane vejen for virksomheder, der skaber fremskridt, fornyelse og vækst? DM&E søger en ny branchedirektør til at lede og udvikle vores forening. Med over 700 medlemsvirksomheder inden for maskinstationer, entreprenører, kloakmestre og skoventreprenører, spiller vi en central rolle i branchen.

Maskiner kan smøres med genanvendt olie

Entreprenøren Holbøll vil fremover bruge bæredygtig smøreolie til de 180 maskiner i anlægsentreprenørens maskinpark. Dermed forventes Holbøll årligt at udlede 10 ton mindre CO2 ved hjælp af den genraffinerede olie.
Avista Oil indsamler spildolie samt renser og genraffinerer den i egne miljøgodkendte anlæg.

Beskyt dit livsværk mod sygdom og ulykke

Uforudsete hændelser kan pludselig ændre vilkårene for selv en veldrevet virksomhed – også selv om man driver en lille forretning med få ansatte.

Hvis ejeren eller en anden central medarbejder bliver alvorligt syg kommer til skade eller får stress, risikerer virksomheden at gå i stå eller i værste fald at måtte lukke.

Træd ind i dit medlemsunivers

Som junior-medlem hos DM&E får du nu adgang til en helt ny verden fyldt med fordele og værktøjer, der kan hjælpe dig på mange måder. Her er en guide til, hvad du kan forvente, og hvordan du får mest ud af medlemssiden.

Pludseligt dødsfald – Bent Juul Jørgensen er gået bort

Det er med dyb sorg, vi må informere om, at vores energiske branchedirektør, Bent Juul Jørgensen, er gået bort.

I denne svære tid vil chefkonsulent Thomas Kristensen varetage stillingen som konstitueret direktør. Han vil i tæt samarbejde med den øvrige ledelse, herunder administrationschef Lene Poulsen samt chefkonsulenterne Sebastian Ravn og Claus Clemmensen, varetage direktørrollen indtil en permanent efterfølger er fundet.

DM&E bakker op om E&H-tema om unge og rekruttering og vil præsentere ny entreprenøruddannelse på messen

Når E&H – Danmarks største fagmesse for entreprenør- og anlægsbranchen – åbner portene fra torsdag til lørdag i denne uge, byder DM&E velkommen på deres stand 0126. Med stor opbakning til messens tema om unge og rekruttering, vil vi præsentere en ny og praksisnær entreprenøruddannelse.

– Unge træer kan give lige så saftige frugter som de ældre

Thor Laursen, udlært kloakmester og medejer af Korinth Entreprenørfirma A/S, repræsenterer den nye generation i en virksomhed med stolte traditioner.

På kun 22 år er Thor Laursen gået fra at være en nysgerrig knægt med en passion for faget til en ambitiøs, ung mand klar til at påtage sig lederskab i familie virksomheden. Thor blev udlært i 2021 og har siden haft en række forskellige roller. Han startede som anlægsstruktør og blev senere kloakmester. Hans proaktivitet og ønske om at påtage sig ansvar gjorde, at læretiden hos Lonico A/S gav ham en god rygsæk til hans videre karriere. Arbejde under eget ansvar samt projektledelse for diverse op-gaver betød, at han fik værdifuld erfaring og sparring inden for faget.